Foto: Istock
 

Mon ministeren vil være med i jeres diskussion?

 
Jeg havde virkelig ikke forudset, hvor meget debat det ville give, da jeg skrev artiklerne om prøven i madkundskab i sidste måneds nyhedsbrev. Men tusind tak for, at I er gået så helhjertet og fagligt engageret ind i det - i skrivende stund med 39 kommentarer på opslaget her og 92 på opslaget her.
 
Det har fået mig til at tage (stege)temperaturen med en analyse, for jeg oplevede, at eleverne til afgangsprøven i madkundskab havde helt andre muligheder end eleverne i de andre praktisk-musiske fag.
 
Den analyse er endt på ministerens bord. Så hvem ved, hvad det kan betyde for faget. Jeg ved i hvert fald, at SF's Jacob Mark er opmærksom på problemet. Han har tidligere sagt til os:
 
”Min mor er madkundskabslærer. Da hun viste mig, hvilke krav der er til faget, efter vi gjorde de praktisk-musiske valgfag til prøvefag, tænkte jeg: ’Det er løgn’. Hvorfor skal en elev i 7. klasse kunne det samme som en færdiguddannet kok? Det var virkelig ikke et ønske fra nogen af partierne, at aftalen skulle medføre øget boglighed eller bureaukratiske krav til fagene”.
 
I dette nyhedsbrev får du også:
  • Professor Karen Wistofts interessante vinkler på, hvorfor og hvordan teorien er vigtig i madkundskab  
  • Viden om, hvorfor du måske oplever den praktisk-musiske prøve anderledes, end dine kolleger i musik eller billedkunst
  • Løst og skummet om fastelavnsboller
Velkommen til dit februar-nyhedsbrev om madkundskab!
 
Pernille Aisinger
 
 
 

Foto: Pernille Aisinger
 

Kan man tale sig til et 12-tal i de praktiske fag?

Jeg har nu oplevet afgangsprøvern i alle de fire praktisk-musiske valgfag. Ens var, at jeg blev vildt imponeret over, hvad eleverne kunne i 8. klasse, uanset om det var med hammer, grydeske, pensel eller elguitar.
 
Men jeg stod også tilbage med oplevelsen af, at der er meget forskellige muligheder for både eleverne og lærerne i forhold til at få praksisfagligheden til at spille. 
 
De fire prøver er nemlig absolut ikke tilrettelagt på samme måde. Og bedømmelseskriterierne er også ret forskellige.
 
Den politiske ide med at indføre valgfag og prøver var at styrke praksisfagligheden og øge søgning til erhvervsuddannelserne. Men noget tyder på, at det endnu en gang er de boglige elever, der løber med anerkendelsen. 
 
Læs mere
 
 

Privatfoto
 

Professor: Det må aldrig blive teori for teoriens skyld

Efter sidste måneds nyhedsbrev med artikler om prøven modtog jeg en mail fra professor i madkundskab Karen Wistoft. Hun skrev:
 
Her til morgen holdt vi et totimers møde i Akademi for Madkundskabsdidaktik, hvor vi blandt andet drøftede din/dagens artikel: Hvad får man for friterede, pocherede æg til valgfagsprøven? Kunne du være interesseret i at høre vores forskningsbaserede syn på den diskussion, der udfolder sig i dagens artikel? I givet fald er vi blevet enige om, at jeg kan stille mig til rådighed for et interview på vegne af Akademiet.
 
Det ville jeg UTROLIGT gerne. Og det blev en virkelig spændende samtale. Hun siger blandt andet: "De har brug for ord og begreber at udtrykke sig med, og de kommer ikke bare fra piskeriset og op i hjernen".

 
Læs mere
 
 
 

Trivsel gennem håndens arbejde

Vi skal også lige en tur forbi de trivselsmæssige fordele ved et praktisk fag i skolen. Der er nemlig kommet en ny bog med titlen "Sundhed og trivsel gennem craft-aktiviteter'
 
Og selvom det første man måske tænker på ved craft kan være håndarbejde, så kan det ligeså godt være madlavning, understreger bogens hovedforfatter Anne Kirketerp. 
 
Jeg har interviewet en håndværk og design-lærer, som har været med til at skrive bogen, om, hvordan hun bruger principperne i sin undervisning. Og hvordan de på hendes skole bruger craft for at hjælpe børn med skolevægring og angst
 
Du kan også gå direkte til anmeldelsen af bogen. 
 
Læs mere
 
 

Hvorfor er det egentlig, at du ikke vil smage?

Man kan trække et barn til truget, men ikke tvinge det til at smage. Sådan kunne man fristes til at sige, når man læser det seneste indlæg på bloggen Ernæringskommentaren. 

Birgitte Flensholt skriver om børn, der ikke vil smage, og hun understreger, at det er for nemt at dømme et barn kræsen, når han eller hun ikke spiser som de fleste.

"I stedet for at dømme hurtigt opfordrer jeg til at skærpe nysgerrighed og undersøge, hvad der gemmer sig bag".

 
Læs mere
 
 

Det her har vi også til dig:

 
  • Høje fødevarepriser har fået Londons borgmester til at finde 130 millioner pund til at give eleverne i primary school gratis skolemad.
  • Ser du også Hundredefodsrejsen med dine elever, når I taler andre landes madkultur? Så var det måske noget med et gratis undervisningsmateriale til filmen. Sådan et har madkundskabslærer Nina Balling Hoffgaard nemlig udarbejdet.
Skal du have det hele med? Her er vores emneside om madkundskab.
 
 

Fest eller faste?

 
Foto: Visualspace
 
Jeg har altid undret mig over, at man har valgt netop februar til at sende børn ud og fryse i syntetisk udklædningstøj ved en tønde. Men grunden må være fastelavnsbollen. For der er da intet som februarvejr, der kan give én lyst til at bage og begrave bekymringerne i bagværket bagefter. 
 
Den tanke er jeg ikke ene om. En undersøgelse fra Madkultur22 viser, at 80 procent af danskerne forventede at sætte tænderne i mindst én fastelavnsbolle i år. Det er en relativt stor stigning fra 2017, hvor det kun var 30 procent.
 
Undersøgelsen viser også, at vi gennemsnitligt er klar til at betale 20,3 kroner for en fastelavnsbolle - men københavnerne har intet problem med at lægge over 40 kroner, og de står også gerne i lange køer for at få den helt rigtige. 
 
Hvis du vil have den VIRKELIGE historie om fastelavnsbollen, så har vores madkundskabsrådgiver Christian Svane skrevet et veloplagt blogindlæg, hvor du får det hele serveret, så du er klar til din undervisning. Og du får tilmed hans bedste opskrift på fastelavnsboller
 
Velbekomme og min varmeste anbefaling. Jeg smutter i køkkenet med ungerne. 
 
 
👋 Pernille Aisinger
Journalist på folkeskolen.dk/madkundskab
pai@folkeskolen.dk / 21426811
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


N. ZAHLES GYMNASIESKOLE søger en lærer med linjefagene dansk og tysk. K...
København K - Udløber: 23/03/2023
Erfaren pædagogisk konsulent søges til Ungdomsbyen
København N - Udløber: 07/03/2023
N. ZAHLES GYMNASIESKOLE søger en lærer med linjefagene dansk og tysk. K...
København K - Udløber: 23/03/2023
Skolen ved Bülowsvej søger lærer, pædagog og vejleder til arbejdet med ...
Frederiksberg C - Udløber: 08/03/2023
Er du den idrætsprofil, MFI ønsker sig som ny skoleleder?
Hobro - Udløber: 08/03/2023

Se flere job på lærerjob.dk