Foto: Istock
 

Hvilke råstoffer består dit fag af?

 
Næsten dagligt kommer der nyheder om farlige stoffer i vores mad. Senest har fluorstoffer (PFAS) i æg, kød og fisk været på dagsordenen.
 
Samtidig er maden en vigtig brik i diskussionen om, hvordan man skal løse verdens klimaudfordringer.
 
Set i det lys giver det utrolig god mening, at fokus i madkundskab i dag er mad, og at eleverne har brug for at lære, hvad maden består af, og hvad der påvirker dens bestanddele.
 
Men har det altid været sådan? Måske kan du huske, at fagets centrum engang var hjemmet - i hjemkundskab. Men du kan helt sikkert ikke huske hele fagets 100-årige historie. 
 
Så i dette nyhedsbrev får du:
  • Et historisk overblik over fagets udvikling fra kvindelig husgerning til madkundskab.
  • Vi siger tillykke med de 80 år til Madkundskabslærerforeningen med et interview med formand, bestyrelsesmedlem og lektor. 
  • Og så får du inspiration din undervisning med skum, plantebaseret kost - og rasende energibesparende pastakogning.
Velkommen til dit marts-nyhedsbrev om madkundskab!
 
Pernille Aisinger
 
 

Foto: Pernille Aisinger
 

Naturvidenskaben har været med fra begyndelsen

Madkundskab regnes som et af de praktisk-musiske fag, og sådan har det været siden 60'erne - og det er jo nogenlunde så længe, som de fleste aktive lærere kan huske tilbage. 
 
Men oprindeligt blev faget faktisk indført - jo bevares for at lære københavnske piger at lave mad og holde hus for borgerskabet - men det var også en måde at snige naturvidenskab ind til pigerne.
 
Jeg var med, da lektor Merete Vial holdt oplæg for madkundskablærere om fagets historie på et af DLF's fagkurser. Så hvis du vil kende lidt til dit fags historie, kan du få et hurtigt overblik i denne artikel. 
 
Læs mere
 

Foto: Pernille Aisinger
 

Den faglige forening har været på sidelinjen det meste af vejen

Allerede før nytår gjorde formanden for Foreningen for Madkundskab mig opmærksom på, at foreningen har 80 års jubilæum. 

Det kalder jo på en status. Og i mellemtiden kom hele diskussion om prøven i madkundskab og forholdet mellem teori og praksis, som har kørt på folkeskolen.dk og de sociale medier de seneste måneder.
 
Jeg havde en interessant samtalte med formand Lone Carlson, lektor Merete Vial og bestyrelsesmedlem Helena Folke Holm, som er blevet til en artikel om faget, forholdene og foreningen. 
 
Læs mere
 
 
Foreningen har i øvrigt også udgivet en folder i anledning af jubilæet, som kan ses her.
 
Og formanden har bedt den tidligere redaktør gennem 22 år, Erling Jensen, om at gå i arkiverne og finde gamle billeder og historier. I kan se resultatet her.
 
 

Hvordan får man tid og penge til både teori og praksisfaglighed?

Den faglige rådgiver Christian Svane går med sin erfaring og positive tilgang ind i diskussionen om teori og praksis i sit seneste blogindlæg.
 
Han understreger, at tid og penge er vigtige faktorer, og så fortæller han, hvordan han prøver at komme rundt om både teori og praksis. Fx ved at starte timen med 10-15 minutters faglig læsning for at skabe en vidensbund.
 
Det kan være i form af oplæg, hvor eleverne selv kan læse eller se mere, eller med podcasts eller video - og så en tur i køkkenet og arbejde i praksis. 

"Alt sammen kan hobe sig op til en almen madviden, som kan blive aktuel til en madkundskabsprøve. Vi kommer ikke uden om, at jeg er presset på tid i mine 2 x 45 minutters lektioner. Men det kræver så, at jeg tilpasser madlavningen og valg af retter herefter", siger han.

 
Læs mere
 
 

Skal den plantebaserede kostrevolution begynde i skolen?

Vi spiser kun to procent af den mængde plantebaseret kost, der anbefales, hvis den plantebaserede omstilling skal blive en realitet. Kan man gøre noget i skolen?
 
Professor Bent Egberg Mikkelsen fortæller i sin blog, hvordan han og kolleger sammen med lærere har udviklet fire eksempler på, hvordan man kan tænke planterbaseret kost ind i en travl skolehverdag. 
 
De fire indsatser hedder Mig og fremtidens planteproteiner, Kan en robot lære dig at spise plantebaseret? Er gamificering en genvej til plantebaseret maddannelse og Kan man bioprinte sig til plantebaserde måltidsvaner?
 
Læs mere
 
 
 

Det her har vi også til dig:

 
Skal du have det hele med? Her er vores emneside om madkundskab.
 

Er nobelprisvindere eksperter i at koge pasta?

 
Foto: terrababy
 
De italienske medier er kogt over af en veritabel pastakrig. 
 
Giorgio Parisi, som har vundet nobelprisen i fysik for sin "opdagelse af vekselvirkning af uorden og fluktuationer i fysiske systemer fra atomar til planetarisk skala", har nemlig bevæget sig ud på tynd is ved at foreslå en alternativ måde at koge pasta på. 
 
For at spare energi foreslår han, at man bringer det saltede vand i kog, tilføjer pastaen, putter låg på gryden og slukker for varmekilden halvvejs gennem processen. 
 
Det lyder lidt som sparerådene for æggekogning i min skoletids hjemkundskabsbog. 
 
Men Mamma Mia! Den slags går ikke i pastaens hjemland! Michelinkokke og italienske hjemme-koge-kyndige har kappedes om at kølhale fysikeren. 
 
To engelske universitetsstuderende, Mia og Ross, satte sig i stedet for at undersøge et væld af muligheder for at spare håndører på pastakogning. Du kan læse om alle deres forsøg hos Videnskab.dk
 
Og måske var det noget at fortsætte forsøgene i hjemmet eller skolekøkkenet?
 
Buon Appetito! 🍝 
 
 
👋 Pernille Aisinger
Journalist på folkeskolen.dk/madkundskab
pai@folkeskolen.dk / 21426811
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
 
Har du har fået nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her.
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


N. ZAHLES GYMNASIESKOLE søger en lærer med linjefagene dansk og tysk. K...
København K - Udløber: 23/03/2023
Lærere søges
Hillerød - Udløber: 14/04/2023
N. ZAHLES GYMNASIESKOLE søger en lærer med linjefagene dansk og tysk. K...
København K - Udløber: 23/03/2023
Pædagogisk Ressourcekonsulent
Højby - Udløber: 11/04/2023
Pædagogiske ressourcemedarbejdere til folkeskolerne i Odsherred Kommune
Højby - Udløber: 11/04/2023

Se flere job på lærerjob.dk
 
Bemærk: Vi har opdateret vores håndtering af persondata. Klik her for at komme til Folkeskolens persondata-side.