|
 Foto: iStock ajr_images
|
Læreruddannelsen er langt væk fra virkeligheden
|
I 2030 skal alle lærere på danske skoler være læreruddannede.
Det er Danmarks Lærerforenings 2030-plan. Men lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, mener selv, at den plan bliver svær at opfylde.
Jeg har snakket med en nyuddannet lærer, der netop er begyndt i sit første job i folkeskolen. Hun mener, at der skal ske store ændringer både på læreruddannelsen og på skolerne, hvis målet skal nås.
Læreruddannelsen mangler at klæde de lærerstuderende på til den praktiske del af skolen, og skolerne skal have resurser og tid til at introducere de nye lærere til lærerlivet. Ellers er der risiko for, at nye lærere brænder ud og løber grædende væk fra klasselokalerne, mener hun.
Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev, som også byder på:
- Huskeregler til elevernes navne.
- Et indblik i studerendes forberedelse til udstrakt praktik.
- Et overblik over reformkommissionens anbefalinger til læreruddannelsen.
Rigtig god fornøjelse!
|
|
|
|
|
|
|
 Foto: Privat |
| |
| Skal der sikres flere uddannede lærere til skolerne gælder det om at holde på dem, som faktisk har uddannelsen.
Men det kan godt være svært, mener Amalie Aagaard. Hun har under overskriften "Nyuddannet lærer: Ingen af mine kolleger eller mine studiekammerater aner, hvad de bruger deres uddannelse til" skrevet et debatindlæg i Politiken.
Som ny lærer på en Københavnsk skole møder hun mange udfordringer, som læreruddannelsen på ingen måde har klædt hende på til.
Hvordan agerer man i Aula? Eller Meebook? Hvad er et pædagogisk notat? Hvornår skal man lave en underretning? Og hvordan gør man?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som læreruddannelsen ikke har givet hende svaret på. |
|
|
|
Har du haft forløb på læreruddannelsen, du føler klæder dig godt på til lærerlivet?
Så svar på denne mail og fortæl mig om det. Jeg vil nemlig gerne være med til at dele de gode erfaringer.
|
|
|
|
|
|
|
 Foto: Iben Gad |
| |
| Reformkommissionens anbefaling om at afskaffe 10. klasse fik mange til at kløjes i morgenkaffen. Men det er ikke kun 10. klasse, kommissionen har anbefalinger til. De kommer også med en række anbefalinger til at tiltrække og fastholde uddannede lærere i folkeskolen. Få overblikket her:
- Bred Teach-First uddannelsen ud til flere steder i landet (den findes i dag i København og Kalundborg)
- Styrk meritlæreruddannelsen med mentorordninger, faglige aktiviteter og netværksarrangementer
- Gør voksen- og efteruddannelse som meritlærer gratis
- Gør det nemmere at få merit fra akademiske uddannelser på læreruddannelsen
- Opret mentorordninger og supervision
De lærerstuderendes forperson Anneline Larsen mener, at det vil sænke læreruddannelsens kvalitet, hvis det bliver lettere at få merit over for akademiske fag på universitetet.
Til gengæld synes hun, at det er en rigtig god ide at indføre en national lærerstartsordning, der sikrer, at alle nye lærere introduceres ordentligt til lærerlivet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 Foto: Thomas Arnbo |
| |
| Det er ikke kun Reformkommissionen, der i disse dage har blik for, hvordan man skal rekruttere og fastholde lærere i skolen. Danmarks Lærerforening har meldt sig i kampen med en meget ambitiøs 2030-plan, der går ud på, at alle lærere i 2030 skal have en læreruddannelse.
”Der skal flere ind på læreruddannelsen, og flere af dem skal gennemføre. De skal have bedre praktikforløb, så de ikke bliver skræmt væk fra folkeskolen, før de overhovedet er færdiguddannede. Vi har fået en ny læreruddannelse, og det er en god start, men praktikken skal blive reelt, ikke bare formelt, bedre”, lyder det fra DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.
Den 26. maj er Danmarks Lærerforening sammen med Skolelederforeningen, KL og folketingsmedlem Astrid Krag (S) vært for en høring på Christiansborg om rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen.
Her kommer forskere, politikere, lærere, skoleledere og repræsentanter fra kommunerne med bud på, hvordan lærermanglen kan løses. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 Foto: IrmaQ/Wikipedia Commons |
| |
|
Som noget nyt vil jeg fremover i hvert nyhedsbrev forsøge at komme ud over Danmarks grænser.
Mange lærerstuderende drømmer om at rejse - og hvorfor ikke kombinere det med studiet? Det er der mange, der gør, og jeg vil gerne dele erfaringerne.
I dette nyhedsbrev er der fokus på franskfagets studierejse til Nice. Franskunderviserne fortæller, at mange studerende efterspørger at komme til fransktalende lande.
På Københavns Professionshøjskole lykkedes det for underviserne at komme afsted med 7 studerende med hjælp af de såkaldte sprogløft-midler til læreruddannelsen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 Foto: Iben Gad |
| |
| Selv om den nye læreruddannelse først officielt er en realitet efter sommerferien, så er der flere steder i landet, hvor man har taget hul på nogle af elementerne.
Folkeskolen.dk/lærerstuderende følger førsteårsstuderende Martin Dommerby, der begyndte på læreruddannelsen på Campus Carlsberg i februar.
Han er en af de førsteårsstuderende, som har fået lov til at afprøve at være i praktik en dag om ugen i 8. klasse på Tingbjerg Skole i København. Dagen før praktikken mødes han med sin gruppe for at planlægge undervisningen.
Det kan være svært at være fire lærerstuderende, der skal blive enige om 90 minutters undervisning.
Har du lyst til at være fluen på væggen i planlægningsprocessen skal du læse med her: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 Foto: Fra forsiden af Lærerværen |
| |
| De lærerstuderendes magasin på Københavns Professionshøjskole har fået nyt navn. Nu hedder det Lærerværen.
Jeg har eksklusivt fået lov til at dele bladet her i nyhedsbrevet.
Navnet skal illustrere, at lærerstuderende har det til fælles, at alle skal være lærere.
I dette nummer kan man blandt andet læse en sidste hilsen fra læreruddannelsen i Helsingør, som fra sommeren 2023 ikke længere optager lærerstuderende. Man kan læse om at være i praktik i Frankrig. Og to studerende har skrevet en klumme hver.
Se magasinet: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Er du på udkig efter et studiejob til sommerferien? Så kan du søge et job på Københavns Lærerforenings sommerkolonier.
- Kunne du i det hele taget godt tænke dig et relevant studiejob, så læs artiklen om det gode studiejob fra folkeskolen.dk
- Du kan også læse om en ny undersøgelse, der viser, at fagligt stærke studerende overvejer, men fravælger læreruddannelsen.
- Og så er kommunerne kommet med en længe ventet udmelding: De er klar til at tage større ansvar for lærerstuderendes praktik.
|
|
|
|
|
|
|
Sådan husker du elevernes navne
|
 Foto: iStock nicoletaionescu
|
28 elever. 28 navne. I hver klasse.
Fortvivl ikke, hvis du kæmper med at huske hvem der er hvem. Du er ikke den eneste. Læge og aldringsforsker Henning Kirk fortæller, at det er helt normalt at have svært ved at huske navne – det er absolut ikke tegn på begyndende demens.
Derfor har jeg valgt at skrive hans huskeråd til ældre om til huskeråd til lærerstuderende, der står foran at skulle lære hundredevis af navne.
Her er 7 huskeråd:
- Gentag navnet, når du hører det første gang
- Suppler navnet med en fortælling om eleven
- Tag foto af eleverne (husk tilladelse)
- Gentag navnene senere samme dag.
- Dan dig et indre billede elevens placering i klassen.
- Lav en skitse med pladser og navne.
- Sats på, at eleverne beholder pladserne de første par uger
Du kan også lade dig inspirere af lektor Anker Helms Jørgensen, som har skabt en "enkel, systematisk metode til at lære alle de studerendes navne i universitetsundervisning".
|
Dermed er vi ved vejs ende med denne måneds nyhedsbrev. Har du ideer til artikler, ris/ros eller tips og tricks, du vil dele? Så send endelig en mail til mig!
Du kan svare direkte på nyhedsbrevet, så ender din henvendelse automatisk på rette sted.
👋 Maria Becher Trier
|
|
|
|
|
|
|
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine medstuderende også kan følge med.
|
|
|
|
|
|
|
Bemærk: Vi har opdateret vores håndtering af persondata. Klik her for at komme til Folkeskolens persondata-side.
|
|
|
|
|
|
|