Vi spiser ikke kost, vi spiser mad, og den store forskel er smagen. Det har man igen og igen måtte erkende, hvis man forsøger at skabe kostændringer - enten selv eller for et helt folk.
Vi kan have masser af gode intentioner, men hvis maden ikke smager, bliver hverdagen grå og trist. Derfor spiller smag også en stor rolle i madkundskab, for hvad får eleverne ud af faget, hvis de ikke går smagens vej til nye eventyr?
På onsdag er det Smagens Dag. Måske er du allerede i fuld gang med at forberede. Jeg har hentet inspiration til dig.
I dette nyhedsbrev får du blandt andet:
- Rådgiverens tips til at strække budgettet i madkundskab.
- To madkundskabslærere, som gør virkelig meget ud af Smagens Dag.
- En konkurrence, hvor du kan vinde en kogebog.
Velkommen til dit septembernyhedsbrev om madkundskab!
|