|
 Collage med foto fra Folketinget TV og Canva
|
"Det bør altså ikke være sådan, at man kan argumentere sig ud af, at man ikke kan koge et æg."
|
|
Mangt en politiker har talt med store bogstaver om, at eleverne skal lære at læse og regne. Men da Mette Frederiksen tirsdag åbnede Folketinget, var det evnen til at koge æg, der var i fokus. Hun mener, at skolen har fået for meget abstrakt tænkning.
"Som den skoleelev, der til sin prøve i madkundskab tilberedte et perfekt velpocheret æg. Men fordi han ikke kunne forklare, hvilke kemiske reaktioner der opstår i det let kogende vand, som gør, at æggehviden lægger sig som en kugle om den smilende blomme i ægget. Ja, så måtte han gå skuffet fra sin eksamen", sagde hun.
Hvis du tænker: "Den historie er da old news, Mette", er det fordi du har læst den i dette nyhedsbrev for et halvt år siden. Det er jeg faktisk temmelig stolt over - at artikler fra madkundskabsnetværket på den måde kan blive dagsordensættende.
Så hermed lidt kækt: Hvis der er andet, du har lyst til at fortælle statsministeren, så er det måske værd at kommentere under artiklerne eller tippe mig om, hvad jeg skal skrive om på pai@folkeskolen.dk.
Jeg er fx sikker på, at hun vil være interesseret i den klimagevinst via skolemad, som du skal høre om i dette nyhedsbrev. Du får:
- Væk med madpakker + plantebaseret skolemad = 23.000 tons CO2 sparet.
- Stjernekok fortæller elever om bisque på melorme.
- Sådan får du et bibliotek til madkundskab.
Velkommen til dit oktoberrnyhedsbrev om madkundskab!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| | |
| Et andet emne, der fyldte meget i statsministeren åbningstale, var klima - og her spiller madkundskab også en rolle.
Jeg har nemlig fået en meget interessant beregning fra professor Bent Mikkelsen fra Aalborg Universitet. Han og hans kollega har regnet på, hvad der ville ske, hvis man byttede de flade rundtenommer med ost og skinke ud med linser og bælgfrugter.
Resultatet viser, at hvis halvdelen af landets skoleelever fik et plantebaseret skolemåltid 200 dage om året i stedet for deres madpakker, så kunne man spare 23.000 tons CO2.
Og næste spændende step bliver så, hvordan madkundskab kan bidrage ind i regnestykket, for det er der allerede en del skoler, der eksperimenterer med. Jeg lover at tage til Læsø senere på skoleåret og se hvordan. |
| |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: Pernille Aisinger |
| | |
|
Madpakkeberegningen er faktisk en del af det store forskningsprojekt Sesam, hvor forskere arbejder sammen med børn fra otte folkeskoler om at finde spændende løsninger på klimaproblemer.
I sidste uge var jeg på en af skolerne, Langhøjskolen i Herlev, hvor 8. klasse havde besøg af kokken Juan Carlos Pomposo, som har skrevet sin afhandling på michelinrestauranten Alchemist i København - om insekter i mad.
Juan Carlos Pomposo havde taget en lækker bisque med, som de modige elever kunne smage på - baseret på melorme og græshopper. Han håber at kunne påvirke de unge med sin mad.
"Hvis bare en eller to i en klasse bliver åbne for at spise insekter, når jeg har været ude og fortælle, så er jeg lykkedes", siger han.
|
| |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Elever præsenterer deres bud på Klimaløsninger
|
 Foto: Sesam
|
I fredags kulminerede projektet på Frederikberg Rådhus og i Slesvig, hvor eleverne præsenterede deres bud på løsninger. De havde mange gode ideer, og du kan se masser af billeder og videoer og læse meget mere på projektet side. En del af forsøgene er måske værd at prøve i madkundskab. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyt fra den faglige rådgiver
|
|
Har du inspirerende kogebøger i madkundskabslokalet?
Det har faglig rådgiver Christian Svane, som i sit seneste indlæg fortæller, hvordan og hvorfor.
Vil du følge hans inspirerende madkundskabsblog, så er det lige her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| | |
| Så må jeg også lige fortæller jer om den seneste dugfriske nyhed, jeg har fået ind.
På onsdag i næste uge skal politikerne i København tage stilling til, om man vil forbyde servering af tre typer kød på kommunens folkeskoler og dagtilbud.
”Vi har allerede afskaffet skolemælken. Og nu afskaffer vi forhåbentligt det røde kød. Det er den rigtige kurs for klimaet. Det er vigtigt, at vi er modige og går langt. Også når det bliver kontroversielt. Det er sådan, man laver forandring for klimaet”, siger Emil Sloth Andersen fra Alternativet. |
| |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Og så til sidst - lidt om sundhed og vægttab
|
 Foto: Istock/Diamond Dogs
|
|
Madglæde, madnydelse og madorgie -. men på den anden side madskam, madlede og madkatastrofe.
Mad handler lige så vel om følelser som om overlevelse. Ikke mindst, når man taler om mad og sundhed med udskolingselever, som bruger en uforholdsmæssig stor del af deres vågne timer på at spekulere over, hvordan de ser ud i andres øjne, og om de nu lever op til de seneste sundhedsregler.
Måske kan denne oplysning være et indspark i overvejelserne om overvægt. En analyse offentiggjort i The Journals of Gerontology viser nemlig ifølge Berlingske, at kvinder, som bliver over 90 år, har én ting til fælles: De havde hele livet igennem haft (ikke en lav og ikke en høj, men) en stabil kropsvægt. |
|
Det var alt, jeg havde til dig for denne gang.
Jeg er tilbage i din inbox i november, og har du ris eller ros eller ideer til nyhedsbrevet i mellemtiden, så tøv ikke med at skrive tilbage - du kan bare trykke reply på denne mail.
👋 Pernille Aisinger
Journalist på folkeskolen.dk/madkundskab
pai@folkeskolen.dk / 21426811
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
|
|
|
|
|
|
|
|
