Vi begynder i det politiske lag denne gang, hvor statsministeren har åbnet Folketinget, og regeringen er kommet med et stort udspil til fremtidens folkeskole.  

 

Hverken i tale eller udspil er sprogfagene nævnt. Med mindre man tæller forordet, hvor sprogfagene er med i den klump, der er blevet for stor i forhold til det praktisk-kreative - eller de 16 gange, der står kvalitetsprogram... Det kan man så undre sig over.

 

Ikke mindst, når DI og Dansk Skoleelever en uge inden havde afleveret 15 anbefalinger til undervisningsministeren, hvoraf meget er blevet hørt - men ikke nummer 7, som lød: Elevers fremmedsprogsfærdigheder skal styrkes. Der var både opfordring til øget timetal på mellemtrinnet, en revision af tyskfaget og en forpligtelse til at udbyde fransk.

  

Mere held har der været for Fransk- og Tysklærerforeningen , som har henvendt sig til Undervisningsministeriet, fordi kun tre skoler er kommet med i et forsøg med en ny gruppeprøve. Ministeren har nu i lyset af henvendelsen givet lov til, at yderligere 14 skoler, som havde ansøgt for sent, også kan være med.

Så skal vi en tur til Aarhus, hvor der er nyt at berette fra flere steder:

 

Faglig rådgiver for fransk, Rikke Hjort Hvillum, som er lærer på Skovvangskolen, lod motionsdagen smelte sammen med #ErasmusDays 2023, så hendes 8. årgang mødtes med unge fra andre europæiske lande og quizzede på fransk med spørgsmål til præsentationsvideoer, de selv havde lavet. 

 

Når vi er ved rådgiverne, vil jeg også lige nævne tyskrådgiver Bjarne Czeloths indlæg om tysk kolonihistorie, som var et helt nyt emne for mig.

 

Og så har jeg også selv været en tur på Skovvangskolen for at følge to lærerstuderende fra henholdvis Spanien og Schweiz - Olivia og Nuria. De følger undervisningen på læreruddannelsen i Aarhus i et halvt år, og de havde stor glæde af at opleve undervisningen på Skovvangskolen i to ugers minipraktik.  

Så kommer vi til det emne, jeg slog an i indledningen - nemlig tankerne om at arbejde med sprogdidaktik. 

 

Petra Deryai-Hansen og Natascha Drachmann står i spidsen for det hidtil største danske forskningsprojekt om flersprogethedsdidaktik, det såkaldte PE-LAL. Vi har fortalt jer om det, mens lærere fx afprøvede forskernes ideer ved at gennemføre tysktimer på islandsk, tyrkisk og norsk.

 

Nu har forskerne holdt en workshop for repræsentanter fra sprogfagene på alle niveauer, og de er nået frem til 18 anbefalinger til en styrket flersprogethedsdidaktik i folkeskolen. 

 

Et af forslagene går på at indføre et obligatorisk nyt fag fra 1. klasse, der skal bygge bro mellem dansk og fremmedsprogfagene.

 

Min kollega har interviewet de to forskere, som blandet andet også taler om hierarkiet i sprogfagene. 

Jeg har også talt med fransk- og engelsklærer Elisabetta Cerigioni, som skrev til mig, fordi hun som italiener undrer sig over, hvorfor vi har valgt, at det skal være lige præcis tysk og fransk, der undervises i udover engelsk. 

 

Hun oplever, at meget få af de elever, hun har på sit franskhold, faktisk har lyst til at lære sproget, og måske var det bedre at undervise mere generelt i fremmedsprogsforståelse, mener hun.