Nymarken Skole og Børnehus' spritnye skolekøkken.
 

Faglokaler, faglokaler - og lidt mere om faglokaler

 
Siden regeringen løftede sløret for, at der skal afsættes 2,6 milliarder kroner til bedre faglokaler, har vi skrevet rigtig meget om udsigterne til nye skolekøkkener og træværksteder på alle landets folkeskoler. 

For selvom det lyder som et svimlende beløb, er det ikke helt billigt at forvandle de ofte lidt nedslidte rum til moderne, funktionelle lokaler.
 
Både de faglige foreninger og eksperter er ikke sikre på, at man kan få nok faglokaler for pengene. Og madkundskabslærer Signe Pedersen fortæller om egne erfaringer fra Kerteminde, hvor det nye skolekøkken blev væsentligt dyrere end forventet. 
 
I dette nyhedsbrev får du også:
  • Nye undervisningsmaterialer om bæredygtighed. 
  • Skønne billeder fra madpakkeværksted for skolens mindste. 

  • En rapport om svinekøds CO2-aftryk, som Danish Crown var lidt for tæt på. 
 
Normalt er det Pernille, der byder dig velkommen til nyhedsbrevet. Men hun har andre opgaver på redaktionen frem til årsskiftet, så jeg har fået lov til at skrive om madkundskab de næste par måneder.
 
Hjertelig velkommen til dit november-nyhedsbrev om madkundskab!  
 
 

Hvor meget værksted får man for 2,6 milliarder?

 
Mere praktisk undervisning, 180 ekstra valgfagstimer til eleverne i udskolingen og 2,6 milliarder til bedre valgfagslokaler. 
 
Regeringen havde mange ændringer til de praktisk-musiske fag i lommerne, da folkeskoleudspillet blev præsenteret sidste måned. På redaktionen har vi især interesseret os for de mange penge til faglokaler - for langt kan man egentlig komme for dem? 
 
En hurtig beregning viser, at der gennemsnitligt vil være to millioner kroner per skole. Det svarer til et halvt til et helt faglokale per skole, hvis alle lokalerne skulle bygges helt forfra. Det vurderer Lene Jensby Lange, der er direktør for Autens, som i små 20 år har rådgivet skoler om nybyggerier og innovative læringsmiljøer.
 
Derudover forudser de faglige foreninger, at der i fremtiden også bliver behov for endnu flere lokaler, når udskolingseleverne skal have flere timer i de praktisk-musiske fag.
 
Læs mere
 

Privatfoto
 

Renoveringen blev dobbelt så dyr som forventet

 
Sidste år fik Nymarken Skole og Børnehus endelig udskiftet det gamle skolekøkken fra 1960'erne. Det havde masser af mus, men kun tre stikkontakter, så renoveringen var tiltrængt. 
 
"Vi kunne heller ikke have en fuld klasse i madkundskabsundervisningen. Der var maksimalt plads til 12 elever af gangen", fortæller madkundskabslærer Signe Pedersen. 
 
Det nye køkken er renere, smartere og mere rummeligt. Men det var også en dyr fornøjelse. Køkkenet har nemlig rundt regnet kostet 2 millioner kroner - det samme beløb, som regeringen har afsat per skole til at fikse alle faglokaler. 
 
I artiklen kan du se både før- og efterbilleder af Signes Pedersens skolekøkken. Og så deler hun sine bedste råd til andre lærere, der skal i gang med at renovere:
 
Læs mere
 
 
 
Heine Andersen, professor emeritus på Københavns Universitet, om at Aarhus Universitet har ladet Danish Crown kommentere på en rapport om svinekøds CO2-aftryk - ligesom de i 2019 lod repræsentanter fra landbruget skrive dele af en rapport om oksekøds klimabelastning (Politiken).
 
 

Foto: Jesper Knudsen
 

15 spørgsmål til ministeren

 
Hvordan skal milliarderne til faglokaler fordeles mellem skolerne? Og ændres prøven i madkundskab?

Rigtig mange af spørgsmålene fra læsere handlede om de praktisk-musiske fag, da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye loggede ind på folkeskolen.dk for at svare på spørgsmål omkring det nye folkeskoleudspil. 
 
Det kom der en række spændende svar ud af. Blandt andet løftede ministeren sløret for, at det bliver op til kommunerne at bestemme, hvordan pengene til faglokaler skal fordeles mellem skolerne. 
 
Læs mere
 

Nyt fra den faglige rådgiver

 
 
Et ganske fint indblik i historien bag kartoflens fremgang, modgang og medgang.
Sådan skriver faglig rådgiver Christian Svane om videoen Den vidunderlige kartoffel. For ham er den en sand klassiker, han hvert år viser på 6. årgang. I blogindlægget deler han også et miniforløb om kartoflen. 
 
Vil du følge hans inspirerende madkundskabsblog, så er det lige her
 
 

Foto: Thomas Arnbo
 

Madpakkehånden sørger for sundere frokost

 
Eleverne lærer bedre om den sunde madpakke, når de selv snitter agurkerne. Derfor har 0. klasserne på Herstedlund Skole haft madpakkeværksted, hvor eleverne selv skulle lave deres frokost med bl.a. pita, tun og tomater. 
 
Madpakkerne er lavet ud fra Fødevarestyrelsens Madpakkehånd. Her repræsenterer hver finger, hvad der er sundt at få med i madpakken: Fuldkornsbrød, grønt, pålæg, fisk og frugt. 
 
I artiklen kan du se flere billeder af elevernes madpakkeværksted, hvor især melonen til dessert var et kæmpe hit! 
 
Læs mere
 
 

Det har vi også til dig:

 
  • Lærerstuderendes niveau til prøven i madkundskab er jævn. Men i de andre praktiske fag halter fagligheden, fortæller censorerne. 
 Skal du have det hele med? Her er vores emneside om madkundskab.
 
 

Virker hønsekødssuppe, når man er syg?

 
Foto: Istock/urbazon
 
Mens vi rykker sammen i vintermørket, stiger risikoen for at få en omgang snue og forkølelse. 
 
En af de ældste og mest udbredte behandlinger mod forkølelse er en god, varm portion hønsekødssuppe. Faktisk er det en behandlingsmetode, der kan spores helt tilbage til år 60, hvor den romerske kejser Neros feltlæge også serverede hønsekødssuppe. 
 
Og der er måske noget om snakken, skriver professor i diætik Colby Teeman på Videnskab.dk. Suppen kan blandt andet være med til at øge appetitten, løsne op i slimhinderne og reducere betændelse. 

"Det ser ud til, at bedstemor endnu en gang havde ret", konstaterer han. 
 
 
Det var alt, jeg havde til dig for denne gang. 
 
Jeg er tilbage i din indbakke i december, og har du ris eller ros eller ideer til nyhedsbrevet i mellemtiden, så tøv ikke med at skrive tilbage - du kan bare trykke reply på denne mail.
 
👋 Caroline Schrøder
Journalist på folkeskolen.dk/madkundskab
csc@folkeskolen.dk / 51529907
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
 
Har du har fået nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her.
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


GoTutor søger lærerstuderende i hele Danmark
- Udløber: 06/12/2023
GoTutor søger erfarne undervisere i hele Danmark
- Udløber: 06/12/2023
Forstander til Klank Efterskole
Galten - Udløber: 10/01/2024
Lærer til mellemtilbud på Broskolen i Korsør
Korsør - Udløber: 24/11/2023
Det Kgl. Vajsenhus søger en ny forstander
København - Udløber: 12/12/2023

Se flere job på lærerjob.dk