Foto: Mette Schmidt
 

Politikerne sløjfer tysk og fransk i 5. klasse

 
I dag landede en ny politisk aftale om folkeskolen, der blandt andet udskyder tysk og fransk til 6. klasse og samtidig fjerner den skriftlige prøve i 9. klasse.
 
Det sker, selvom flere forsøg viser gode erfaringer med netop at begynde på tysk og fransk så tidligt som muligt.
 
Jeg har skyndt mig at tale med en forsker og repræsentanter for tysk- og fransklærere om, hvad den nye folkeskoleaftale betyder for jeres fag. Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev, der også byder på:
 
  • Bud på at bruge sprogundervisningen til at fremme bæredygtighed.
  • En god nyhed fra den tyske technoscene.
  • 5 gode idéer i tysk til at arbejde med det at være anderledes.
 
Velkommen til dit martsnyhedsbrev om tysk og fransk. For første gang udsendt af mig, Emilie, der har fået lov til at skrive om og til tysk- og fransklærere. Tak, fordi jeg må lande i din indbakke!
 

Foto: dolgachov/istock
 

Tysk og fransk udskydes til 6. klasse

Vi lægger naturligvis ud med nyheden om, at elever fremover skal helt op i 6. klasse, før de skal have tysk eller fransk.  
 
Det vækker ikke begejstring hos hverken en sprogforsker eller forpersonerne i henholdsvis Tysklærerforeningen og Sproglærerforeningens franske fagudvalg.   
 
Faktisk mener forsker Annette Gregersen, at politikerne må have haft skyklapper på, siden de positive forskningsresultater om tidlig sprogstart er blevet ignoreret.
 
Læs selv argumenterne og reaktionerne i artiklen, hvor du også kan få et overblik over aftalens betydning for de andre fag i skolen:
 
Læs mere
 

Foto: Unsplash/Guillaume de Germain
 

Sprogfag kan skubbe på bæredygtig dagsorden

Vi skal også op på den lidt høje klinge, også her i selskab med Annette Søndergaard Gregersen. Det er nemlig en global nødvendighed at sætte fokus på handling og bæredygtighed i grundskolen, mener hun.
 
Og i sprogfagene er der en unik mulighed for at række ud over den nationale dimension med et internationalt og globalt perspektiv på fælles handling. Læs om forskerens forslag til, hvordan du kan lave bæredygtig undervisning i sprogfagene:
 
Læs mere
 
 

Månedens verdensarv

 
Foto: Alexandr Popov/unsplash 
 
Og så til... tysk techno! Den tyske technoscene er nemlig blevet udnævnt som UNESCO-verdensarv efter 13 års kamp. 

Ifølge Tysklands kulturminister Claudia Roth har technomiljøet i mange år stået for værdier som mangfoldighed, respekt og åbenhed, og hun roser subkulturen for at bidrage til landets kulturelle rigdom.

"I mere end 30 år har techno været et vigtigt lydspor i vores hovedstad og for de mange mennesker, der kommer til Berlin fra Europa og hele verden", lyder det i en udtalelse fra den tyske kulturminister, som TV2 har viderebragt. 

Andre eksempler på national Unesco-blåstemplet kulturarv er den finske saunakultur, jamaicansk reggae samt jordemoderfaget. 

 
 

Foto: Andi Weiland | Gesellschaftsbilder.de
 

5 tips til at dyrke det anderledes i tyskundervisning

Fra det globale og verdensarven og videre helt ned i elevernes individuelle selvopfattelser. Tysklærer Bjarne Czeloth, der også er faglig rådgiver i faget her på folkeskolen.dk, slår nemlig et slag for at dyrke det at være anderledes.
 
Instagram og Tiktok har et fast greb om mange unge menneskers opfattelse af, hvad det vil sige at have et godt liv, en god krop, en god livsstil. Derfor er jeg personligt henrykt over Bjarnes fem meget konkrete tips til at dyrke ’anderledesheden’ i tyskundervisningen.
 
Nysgerrig? Dyk ned i de fem anderledes forslag her:
 
Læs mere
 
 

Det har vi også til dig:

 
  • Find inspiration til at bruge påsken i sprogundervisningen.
  • Ny gratis bog sætter fokus på undervisning i fremmedsprog.
 
Skal du have det hele med? Her er vores emneside om tysk og fransk.
 
 

Og så til sidst...

 
Foto: Jeremy Yap/unsplash
 
And the oscar goes to.. Den franske film ’Anatomie d'une chute’ (på dansk Frit Fald).
 
Ja, den franskproducerede film om et krimimysterie vandt prisen for bedste originale manuskript til dette års Oscaruddeling.
 
Filmen handler om Sandra, der mistænkes for at have myrdet sin mand, og filmen fortsætter som et intenst retssalsdrama. Man ved aldrig helt, hvad der er op og ned. Mon dieu, et drama!
 
Og selvom ingen tyskere vandt en oscar i år, er landet alligevel repræsenteret. Hovedrollen i Anatome d'une chute, Sandra, spilles af den TYSKE skuespillerinde Sandra Hüller, der også spillede en af hovedrollerne i den tyskproducerede Min far Toni Erdmann.
 
Filmen fra 2016 blev nomineret, men vandt ingen oscar. Amerikanerne og deres uretfærdige frankofili! 
 
 
Så er der kun tilbage at sige tak for denne gang.

Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du har ris, ros eller tips til næste nyhedsbrev. Du kan bare svare tilbage på denne mail, så ender din henvendelse på rette sted.
 
Vi ses i din inbox igen til april.
 
👋 Emilie Palm Olesen
emo@folkeskolen.dk / 31 46 00 80
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
 
Har du har fået nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her.
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


STENLØSE PRIVATSKOLE SØGER MATEMATIKLÆRER TIL AUGUST 2024
Stenløse - Udløber: 17/04/2024
Dansk skolelærer søges i Malaysia
Teluk Intan Perak Malaysia - Udløber: 01/06/2024
Børne- og Undervisningsministeriet søger lærer i naturfag og matematik til overbygningen på Europaskolen i Luxembourg
København - Udløber: 07/04/2024
Afdelingsleder til basisskolen på Skolen på Islands Brygge
København s - Udløber: 07/04/2024
Landsgrav Friskole søger ny børnehaveklasseleder
Slagelse - Udløber: 22/04/2024

Se flere job på lærerjob.dk