|
 Foto: Getty Images
|
Skal vi lave både stegt flæsk og syriske falafler?
|
|
Tirsdag landede et helt nye skoleforlig, og jeg lover, at nyhedsbrevet nok skal komme omkring, hvad det betyder for madkundskab.
Men da der - i modsætning til flere af de andre fag - ikke er væsentlige ændringer på vej til madkundskab, har jeg valgt at holde nyhedsbrevet i det tema, jeg havde planlagt til jer: Nemlig madmæssig mangfoldighed.
Jeg har talt med professor i madkundskab Karen Wistoft om et forskningsprojekt, hun ledte under corona, og hvor nogle af madkundskabslærernes svar overraskede hende og de andre forskere i en sådan grad, at de måtte finde et nyt begreb frem til rapporten: Gastro-nationalisme.
Det kan du høre om i dette nyhedsbrev, som byder på:
- Hvad skoleforliget betyder for madkundskab.
- Hvorfor man ikke må nøjes med at undervise i dansk mad.
- Margarinens lidelseshistorie fra darling til dræber.
Hjertelig velkommen til martsnyhedsbrevet om madkundskab!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: Mette Schmidt |
| | |
|
Lad os begynde med skoleforliget, som næppe har undgået din opmærksomhed, da det pludselig landede tirsdag formiddag.
Vigtigt for faget kan blive:
- 120 timer til et ekstra praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse.
- 60 ekstra timer til et lokalt valgfag i enten 7. og 8. eller 8. og 9. klasse.
- 2,6 milliarder til bedre faglokaler, som fordeles over de næste 3 år.
- 95 procent af timerne i mellemtrin og udskoling skal læses af en lærer med kompetence i faget.
- Juniormesterlære for elever i 8.-9. klasse, som vil være to dage om ugen på en virksomhed eller erhvervsuddannelse.
Jeg har spurgt formand for Madkundskabslærerforeningen Lone Carlson til aftalen, og hun glæder sig over det fornyede kompetencekrav og pengene til faglokalerne.
”Det må jo betyde, at en del af de nedslidte og ikke tidssvarende lokaler til madkundskab får en kærkommen omgang. Og det faktum, at der gøres plads til yderligere praktisk-musiske tiltag passer os i den grad også”, siger hun.
Du kan læse mere om konsekvenserne for madkundskab og resten af den praktisk-musiske fagblok i denne artikel.
Og her er en stribe ting at dykke ned i, hvis du gerne vil forstå det hele endnu grundigere: |
| |
|
- Og hvis du gerne vil forstå, hvad der bliver talt om, når medierne nævner 'skolens timebank', så har min kollega læst alt det med småt, så du ikke behøver.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Lene Lange, en af Danmarks førende eksperter i svampe ( Mandag Morgen). |
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: Getty Images og privatfoto. Collage: Pernille Aisinger |
| | |
|
"Jeg synes ikke, at man skal deklarere, at man underviser i madmæssig mangfoldighed – det er som at hænge det snavsede vasketøj offentligt til skue. Mærkeligt tema!"
Sådan lød det fra en madkundskabslærer, da professor i madkundskab Karen Wistoft og hendes kolleger i Akademi for Madkundskabsdidaktik i et forskningsprojekt spurgte lærerne til, hvordan de underviser i madmæssig mangfoldighed.
I rapporten ser de på, hvordan man som lærer kan forholde sig til elevernes forskellige præferencer i forhold til smag, ernæring, kultur og religion, og de kommer med en række gode anbefalinger til det.
"Vi kunne se, at 1/3 af lærerne arbejder didaktisk med madmæssig mangfoldighed, de reflekterer over det og bruger det aktivt til at skabe god undervisning. 1/3 gør det sjældent, og 1/3 gør det slet ikke. De sidste er typisk de uerfarne, som ikke kan overskue det".
Men hvad der overraskede forskerne meget var, at der altså også i den sidste gruppe lå 2-3 procent af alle lærerne, som svarede, at de slet ikke mener, det er deres opgave.
"De stod fast på, at madkundskab handler om at formidle nationalretterne. Vi valgte at kalde det gastro-nationalisme. Det duer jo ikke - så lever man slet ikke op til fagets formål", siger Karen Wistoft. |
| |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: Pernille Aisinger |
| | |
|
Jeg har også spurgt formand for Madkundskabslærerforeningen Lone Carlson om hendes syn på madmæssig mangfoldighed, og det er et emne, der ligger hende meget på sinde.
"Min grænse går, når det begrænser og indoktrinerer. For madkundskab handler om at give eleverne viden nok til selv at kunne træffe begrundede, bevidste valg i og omkring mad. Deres valg. Ikke vores. Og derfor må vi formidle så bredt, varieret, omfattende og neutralt, som det overhovedet er os muligt", siger hun.
Lone Carlson mener, det er en absolut misforståelse og mangel på viden, hvis man tror, man kun skal undervise i dansk mad. Og hvad dansk madkultur i grunden er, reflekterer hun over i interviewet. |
| |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| | |
|
Folkeskolen.dk's faglige rådgiver i madkundskab Christian Svane har været tidligt ude med at arbejde med madmæssig mangfoldighed. Han fortæller denne gang om et forløb, han efterhånden har kørt med sine elever nogle gange.
Christian Svane oplever, at der er kæmpe potentiale i at arbejde med madmæssig mangfoldighed.
"Det er ikke altid, at eleverne er mega begejstret for de forskellige praktiske resultater, men jeg oplever alligevel en vis forståelse og en aha-oplevelse af at sådan kan man også leve", siger han. |
| |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 Kort over margarinefabrikker i 1930 fra udstillingen 'Margarine' på Medicinsk Museion
|
|
Bruger du smør eller margarine?
Det er et spørgsmål, der har kunnet dele såvel familier som madkundskabslærere i to indædte lejre gennem tiden.
En ting er smagen og evner på panden. Men margarinen har også en dramatisk historie fra at være husmoderens sunde, billige bagefavorit til at blive afsløret som en veritabel dræber med tusindvis af menneskeliv på samvittigheden verden over.
I morgen åbner udstillingen 'Margarine' på Medicinsk Museion i København, hvor du kan se alt fra farvekort over, hvor gul margarinen måtte være, til sammenhængen mellem hvalfangst og citronmåner.
I forbindelse med udstillingen har Third Ear lavet en hæsblæsende fuldfed podcast om 'Margarinemanden', for det viser sig, at den, der afslørede margarinen og fik Danmark til som det første land i verden at forbyde transfedtsyrer, var en dansk professor, der rejste omkring og købte billige småkager i supermarkederne.
|
|
Så har jeg kun tilbage at sige god påske. Og selvfølgelig skal der ikke være tvivl om, at det i dag er helt ufarligt at bruge plantesmør til de skidne æg!
Har du ris eller ros eller ideer til nyhedsbrevet, så tøv ikke med at skrive tilbage - du kan bare trykke reply på denne mail.
👋 Pernille Aisinger
Journalist på folkeskolen.dk/madkundskab
pai@folkeskolen.dk / 21 42 68 11
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
|
|
|
|
|
|
|
|
