Foto: Pernille Aisinger
 

Billedkunstlærere: Faget er både vigtigt for de små og for de store

 
Fredag og lørdag var billedkunstlærere fra hele landet samlet uden for Odense til konferencen Fryd, Fræk og Vildt. Der var kreativitet for alle pengene og masser af aktiviteter, men der var også diskussioner af fagets kernekompetencer.
 
For det nye skoleforlig rykker ved både undervisningen af de store og de små. Danmarks Billedkunstlærere er gået ind i kampen for at bevare billedkunst i 1. klasse, som ellers ser ud til at blive afskaffet. 
 
Og vi på folkeskolen.dk har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet om, hvordan det bliver med det nye, ekstra praktisk-musiske valgfag. Deres svar fik billedkunstformanden til at ryste på hovedet. Og de lærere, jeg fortalte med om det på konferencen, var også lidt skeptiske.  
 
Det kan du høre mere om i dette nyhedsbrev, som også indeholder:
 
  • Der bliver valgfag både med og uden prøve.

  • Billedkunstlærerne vil bevare faget i 1. klasse.
  • Berørt kunstners maleri reddet ud af Børsen.
 
Velkommen til dit aprilnyhedsbrev om billedkunst!
 
 

Kreativitet for alle pengene til billedkunstkonference

Jeg må starte dette nyhedsbrev med lige at fortælle, hvor blæst bagover jeg blev, da jeg i lørdags var med til Danmarks Billedkunstlæreres konference Fryd, Frækt og Vildt.
 
Sjældent har jeg oplevet et konferencelokale så fantasifuldt udsmykket, eller workshops og debatter så gennemført disruptet - og aldrig har jeg oplevet så kunstneriske navneskilte. 
 
Jeg ved godt, det ikke altid er så fedt at høre om en konference, man ikke har været med til, så jeg iler videre til at fortælle jer, hvad der kom ud af en debat om fagets kernekompetencer - nemlig en masse klare statements på, hvad det er, der er så vigtigt ved at have billedkunst i 1. klasse. Fx: 
 
”Du lærer at tænke selvstændigt, se forskellige vinkler, tage inspiration af andre både sprogligt og fysisk, og at din egen proces nogle gange er vigtigere end selve produktet”.  
 
Du kan læse mange flere i reportagen, jeg har skrevet fra konferencen. Og i næste måneds nyhedsbrev kan du læse om, hvad Rane Willerslev sagde om vigtigheden af billedkunst og kreativitet i skolen. 
 
Læs mere
 
 

Åbent brev: Billedkunst i 1. klasse skal ikke fjernes

Som sagt har Danmarks Billedkunstlærere kastet sig ind i kampen for at bevare billedkunst i 1. klasse. Formand Lykke Andersen er helt uforstående overfor, at det er strøget i det nye skoleforlig. 
 
Foreningen har lavet badges med ovenstående billede, og de har fået aftaler i hus med undervisningsministeren og flere af skolepolitikerne.
 
Og sammen med repræsentanter for faget fra læreruddannelse og universiteterne har de skrevet et åbent brev til ministeren og folkeskoleforligskredsen.
 
"Med en skoledagsorden om mere praksisfaglighed, mindre skærm og bedre trivsel, har vi svært ved at forstå, at man netop vælger at fjerne et praktisk fag som billedkunst i 1.klasse, hvor deres virkelyst, kreativitet og fantasi står på spring til at blive sat i spil og udfordret af en kvalificeret billedkunstundervisning. Der må være sket en fejl", lyder det blandt andet i brevet.
 
Læs mere

Grafik: Pernille Aisinger
 

Nyt billedkunst-valgfag uden prøve

Så skal vi til de kommende nye valgfag. Skoleforliget, som jeg fortalte jeg om lige før påske, lovede jo 'Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen', men udspillet rejser en række spørgsmål om, hvordan valgfagene praktisk skal se ud. 
 
Vi har spurgt og fået svar fra ministeriet, og det viser sig, at eleverne udover de nuværende praktisk-musiske valgfag fra 2027 også skal vælge et af de fire fag i 8.-9. klasse. Samtidig smider man teknologiforståelse ind i valgfagspuljen. 
 
De nye to-årige valgfag bliver identiske med de nuværende, med den væsentlige forskel, at eleverne ikke skal til prøve i dem. 
 
De fire formænd for de faglige foreninger glæder sig over mere praktisk-musisk undervisning i udskolingen, men havde hellere set en udvidelse af de nuværende valgfag. Og så rejser de ekstra fag en række praktiske problemer.
 
”Jeg har svært ved at se, hvordan det kan komme til at fungere skemateknisk og lokaleteknisk. Det er jo dobbelt op på belastning af faglokalerne. Og hvor skal teknologiforståelsen, som kommer oveni, foregå henne? På min skole er der et lille ekstra lokale til billedkunst, men det kan man absolut ikke have et hold store elever i”, siger formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen. 
 
Læs mere
 
 
 - formand for Danske Skoleelever Laura Drachmann Poulsen (folkeskolen.dk). 
 
 

Foto: Sarah Urgaard
 

Værsgo: 5 forskellige trykteknikker du kan arbejde med på mellemtrinnet

 
Hvis du leder efter noget helt konkret, du kan bruge med dine elever på mellemtrinnet, så har faglig rådgiver Sarah Urgaard et godt bud på, hvordan du kan arbejde med tryk i billedkunst. 
 
Hun fortæller om fem forskellige trykteknikker, og så introducerer hun dig til 10 forskellige kunstnere, du kan arbejde med:
 
Læs mere
 

Det har vi også til dig:

 
Skal du have det hele med? Så se vores emneside om billedkunst.
 
 

Og så til sidst...

 
Foto: Screendump fra TV2 Øst
 
Jeg var næppe den eneste, der fik en klump i halsen, da jeg så dragetårnet på Børsen styrte sammen i går. Det var et stykke Danmarkshistorie og ikke mindst arkitektur, der gik op i flammer. 
 
Dertil kommer al den uvurderlige kunst, der hæng på væggene i bygningen. En del er gået tabt, men rigtig meget er heldigvis reddet. Det var rørende at se, hvordan forbipasserede hoppede af deres cykler og hjalp med at redde malerier ud af bygningerne. 
 
Et af de malerier, der er blevet reddet, er malet af Thomas Kluge, og han er dybt berørt. Han fortæller til TV2 Øst, at han var helt ung og kun havde lavet et maleri til kunstudstillingen på Charlottenborg, da han blev spurgt, om han villle male 'Handelskammeret' til Børsen. Et maleri, som blev en katalysator for hans karriere.
 
"I første omgang syntes jeg ikke, portrætter var mig og takkede nej. Men jeg blev rådet til at tage den beslutning op til revision, og brugte så et helt år på at skabe maleriet. Jeg arbejdede hver eneste dag med kun tre fridage i løbet af året", fortæller Thomas Kluge til TV2 Øst.
 
Med det vil jeg sige tak for denne gang. Hvis du har ris eller ros eller gode ideer, så skriv gerne direkte til mig tilbage på denne mail.
 
Ellers ses vi igen i din inbox i maj.
   
👋 
Pernille Aisinger
Journalist på folkeskolen.dk/billedkunst
pai@folkeskolen.dk / 21 42 68 11
 
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
 
Har du har fået nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her. 
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


STENLØSE PRIVATSKOLE SØGER MATEMATIKLÆRER TIL AUGUST 2024
Stenløse - Udløber: 17/04/2024
Bøgetorp søger for Sankt Nikolaj skole skoleleder
Esbjerg - Udløber: 05/05/2024
2 engagerede lærere til bl.a. fysik/kemi, matematik og idræt på Højboskolen
Hørning - Udløber: 03/05/2024
Marstal Skole på Ærø søger ny afdelingsleder med pædagogisk profil
Marstal - Udløber: 16/05/2024
Lærer til Gyvelhøjskolen
Galten - Udløber: 05/05/2024

Se flere job på lærerjob.dk