Foto: Getty Images
 

Har I plads og lærere til to valghold i madkundskab?

 
Jeg fortalte jer sidste måned, at skoleforliget ikke byder på de store ændringer for madkundskab. Men vi har spurgt ministeriet til, hvordan de nye valgfag skal se ud, og det kan alligevel komme til at betyde en del for din undervisning.
 
Det viser sig nemlig, at der fra 2027 skal udbydes to gange madkundskabsvalgfag i udskolingen - et med og et uden prøve. Er der plads til så mange elever i skolekøkkenet på din skole? 
 
Eller ender det med teori i et klasselokale halvdelen af gangene for at få lokale-kabelen til at gå op? 
 
Vi skal tale valgfag i dette nyhedsbrev, men det byder også på: 
 
  • 10 dugfriske anbefalinger om skolemad i Danmark.
  • To nye bøger til dit fag.
  • Hvorfor madkundskabslærernes søn har valgt håndværk og design.
 
Hjertelig velkommen til aprilnyhedsbrevet om madkundskab!  
 

Foto: Morten Bay Knudsen
 

Anbefalinger: Skolemad vil ikke fungere uden lærerne

 
Vi begynder denne gang med den mad, eleverne spiser i pausen på skolen. I onsdags var der nemlig seminar på Christiansborg om skolemad med internationalt besøg. 
 
Fra dansk side blev der præsenteret en status over skolemad i Danmark og 10 nye anbefalinger til, hvad der skal til for at få skolemad på benene. Og her spiller I en vigtig rolle, mener professor Bent Egberg Mikkelsen, der står bag rapporten:
 
”Det her vil tage tid, og det kræver, at de aktuelle udfordringer i forbindelse med lærernes tidsplanlægning får opmærksomhed. Hvis vi indfører skolemad, og lærerne siger: 'Hvorfor skal vi investere milliarder i det her, når vi har brug for bøger', så går det ikke”. 
 
Læs mere
 

To nye bøger til dit fag

'Gastrofysik og smagshåndværk' er en lærebog til erhvervsuddannelserne, men ifølge forfatteren også relevant for lærere.
'Gastronomiens spor i den danske samfund' indeholder 20 kapaciteters bud på madens påvirkning af samfundet. 
 
 

Grafik: Pernille Aisinger
 

Sådan bliver elevernes muligheder for madkundskab

 
Så kommer vi til valgfaget, for vi har som sagt spurgt Børne- og Undervisningsministeriet til, hvordan politikernes tanker om mere praksisfaglighed skal se ud i virkeligheden.
 
Fra 2027 skal eleverne have det nuværende valgfag - som udbygges med teknologiforståelse - og derefter det samme valg forskudt til 8.-9. klasse, dog uden prøve. Og oveni kommer så lokale valgfag. 
 
Jeg har talt med formanden for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson, og hun er overordnet glad for muligheden for mere madkundskab. Men hun havde hellere set flere timer til de nuværende valghold, og hun har svært ved at se, hvordan det skal gå op med lærere og timer i køkkenet.
 
Oveni kommer hvad det vil betyde for elevernes valg:   
 
”Man kan godt forestille sig, at der bliver et a- og b-hold. De, der har ambitioner og er motiveret, vil nok vælge faget med prøve, mens de andre vil vælge det uden. Det betyder, at vi får skilt fårene fra bukkene, men der vil være en del, der ikke har lyst til deres valghold nummer to”, siger Lone Carlson.
 
Læs mere
 

Foto: Tobias Nicolai
 

Når madkundskabslærerens søn hellere vil have håndværk og design...

 
Faglig rådgiver Christian Bunk Svane står lige nu over for det svære valg mellem de fire praktisk-musiske fag. Eller rettere hans søn gør. Og Christian blev mildest talt ikke glad, da sønnen valgte håndværk og design.
 
I indlægget kan du læse hans overvejelser over, hvad der får eleverne til at vælge, som de gør. Og hvilken rolle det praktiske og det teoretiske spiller i den sammenhæng. 
 
Jeg kan jo så ikke lade være med at overveje, hvordan de nye ekstra valgfag vil påvirke det i forvejen svære valg. Har du tanker om det, så skriv gerne til mig. 
 
Læs mere
 
 
 

Det har vi også til dig:

 
 Skal du have det hele med? Her er vores emneside om madkundskab.
 
 

Og så til sidst ...

 
Foto: Pernille Aisinger
 
Regeringen har som bekendt afskaffet Store Bededag, men det finder danskerne sig ikke i, viser en ny undersøgelse. Her svarer syv ud af ti danskere nemlig, at de vil holde fast i traditionen om at spise varme hveder.
 
Hvorfor? 77 procent siger, at det er fordi det er en tradition. 69 procent siger, det er hyggeligt. Mens 53 procent siger, at det er, fordi de smager godt. 
 
Undersøgelsen er foretaget af Norstat for Lurpak, så ikke overraskende er deltagerne også blevet spurgt, om de spiser smør på hvederne, og det gør 89 procent. Som min kæreste gerne siger: "Det er da derfor hveder er opfundet - som en undskyldning for at spise smør". 
 
Hvis du arbejder i en af de 12 kommuner, som har holdt fast i, at eleverne ikke skal i skole i dag, er du måske på vej i køkkenet.
 
Personligt er jeg så 'heldig', at mine børns skoler holder lukket i dag, så jeg vil slippe tastaturet for denne gang og hive ungerne til æltefadet.  
 
 
Har du ris eller ros eller ideer til nyhedsbrevet, så tøv ikke med at skrive tilbage - du kan bare trykke reply på denne mail.
 
👋 Pernille Aisinger
Journalist på folkeskolen.dk/madkundskab
pai@folkeskolen.dk / 21 42 68 11
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
 
Har du har fået nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her.
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


Marstal Skole søger 2-3 lærere til næste skoleår
Marstal - Udløber: 13/05/2024
Kirke- og kulturmedarbejdere til Måbjerg og Ellebæk sogne i Holstebro
Holstebro - Udløber: 20/05/2024
Afdelingsleder til Borgerskoleafdelingen (Genopslag)
Maribo - Udløber: 20/05/2024
Friskolen Den Frie Fakkel søger en lærer til Fysik/kemi og naturfag
København S - Udløber: 25/05/2024
To lærere til Øresundsskolen
København Ø - Udløber: 22/05/2024

Se flere job på lærerjob.dk