Jeg må indrømme, at jeg selv ikke er særlig fodboldinteresseret. Men det ved jeg, at rigtig mange af dine elever er. Især op til EM!
Nu har du chancen for at imponere fodboldeleverne med lidt specialiseret insiderviden, samtidig med at dig, der underviser i fransk, har en oplagt video at bruge i undervisningen.
Kylian Mbappé, Frankrigs store stjerneangriber, forlader nemlig Paris Saint Germain, klubben han har scoret over 100 mål for og generelt fik sit helt store gennembrud i. Han har erklæret sit klubskifte i en video på X, hvor han giver en forklaring på fransk.
Han taler langsomt og i simple sætninger. Videoen kan muligvis være oplagt at bruge her op til sommerferien, eller som en del af et EM-forløb.
Netop sådan et forløb lavede lærer og faglig rådgiver Rikke Hjort Hvilllum til EM i ‘22. Hun har delt nogle gode idéer, som du måske også kan blive inspireret af!
|