Illustration: Canva
 

Færre lærere om den tysk/franske politiske fagkamp

 
Hvordan kan vi samle flere om den faglige kamp for sprogfagene i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for at sætte spotlys på vigtigheden af tysk og fransk?
 
Sådan spørger de faglige foreninger for tysk og fransk, der år efter år kan konstatere færre og færre medlemmer. De vil gerne vende udviklingen, og jeg har talt med dem om, hvad de mener skal til.  
 
Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev, hvor du også får: 
 
  • 16-ĂĄrige Louies forklaring pĂĄ, hvorfor færre vælger tysk og fransk i gymnasiet.
  • Et godt fif til dig, der ikke vil udstille de elever, som ikke har lavet noget særligt i sommerferien.

  • Tips til at tale om nonbinære elever i franskundervisningen.
 
Velkommen til dit nyhedsbrev om tysk og fransk. Tak, fordi jeg mĂĄ lande i din indbakke!

Foto: Privat
 

16-årig: Her er grundene til, at vi ikke vælger fransk og tysk i gymnasiet

 
Vi begynder hos Louie Skougaard pĂĄ 16 ĂĄr.
 
Han slår nemlig et slag for at starte tysk og fransk allerede i 3. klasse. Han har selv oplevet, hvordan hans klassekammerater aldrig rigtig fandt glæden ved tysk og fransk før til allersidst. I slutningen af 9. klasse, hvor eleverne reelt begynder at kunne sætte sætninger sammen.
 
Det mener han, vi skal gøre bedre. Læs mere i hans debatindlæg. 
 
 

Formændene for de tre sprogfaglige foreninger. Fotos: Privat
 

"Vi skal kæmpe for at blive set som relevante mere nu end før"

 
Nu kommer vi til frustrationen hos bestyrelsesmedlemmerne i de forskellige faglige foreninger, der samler tysk-, fransk- og engelsklærerne. 
 
For mens foreningerne selv mener, at der er masser - måske mere end nogensinde - at kæmpe for politisk, så falder medlemstallet hos både Sproglærerforeningen for tysk, fransk og engelsk, Fransklærerforeningen og Tysklærerforeningen. 
 
Det er en del af en generel tendens, som Folkeskolen dykker ned i en ny undersøgelse om de faglige foreninger for grundskolen. Den kan du læse meget mere om her. 
 
Det vil de sprogfaglige foreninger have lavet om på, og en af løsningerne er en politisk oprustning, der kan ses og mærkes. 
 
Læs i denne artikel, hvordan det hele hænger sammen. Og få også svar på det spørgsmål, du sikkert sidder med lige nu: Hvorfor fusionerer alle de foreninger ikke bare til én? 
 
 

MĂĄnedens inspiration

 
Foto: Rikke Hjort Hvillum
 
De Olympiske Lege, Tour de France og EM. Det har været en rigtig fransk sommer, hvis du spørger fransklærer og faglig rådgiver Rikke Hjort Hvillum.
 
Hun har forfattet et indlæg, der omsætter nogle af de franske sommereventyr til idéer til undervisningen. Så sent som i går tilføjede hun også et indlæg med ideer til at arbejde med de paralympiske lege, som starter i morgen.
 
Merci beaucoup, Rikke!
 
 

Illustration fra Padlets AI: Ferien Meer Strand Steampunk
 

Den typiske efter-sommerferie-undervisning kan ekskludere børn

 
Vi er godt i gang med det nye skoleår, men jeg synes alligevel det er værd at dele disse refleksioner om en helt oplagt efter-sommerferie-øvelse: At få eleverne til at dele sommerferieoplevelser. For kan man egentlig gøre det på en uheldig måde?
 
Ja, mener Bjarne Czeloth, tysklærer og faglig rådgiver på folkeskolen.dk. For forskellige undersøgelser viser, at en del børn har sommerferier uden det store indhold.
 
De kommer ikke på ferie, de kommer ikke på ture, og de deltager nødvendigvis heller ikke i forskellige kulturelle eller sociale aktiviteter. Årsagen kan være familiernes økonomiske formåen. Og det bliver udstillet, når alle i klassen kan dele oplevelser fra deres dyre ferier.
 
Læs tysklærerens refleksioner og hans bud på, hvad et alternativ til de klassiske ferie-spørgsmål i klassen kan være. (psst: Det har noget at gøre med det AI-genererede billede ovenover). 
 
 

Det har vi ogsĂĄ til dig:

 
Skal du have det hele med? Her er vores emneside om tysk og fransk.
 
 

Og sĂĄ til sidst...

 
Foto: Wikipedia Commons
 
Come on in, the waters' fine!
 
...Har den parisiske borgmester Anne Hidalgo sikkert sagt på fransk, da hun før OL hoppede i Seinen i Paris for at demonstrere, at de kommende triatleter kunne gøre det samme. 

Franskmændene gjorde generelt deres bedste for at overbevise verden om, at Seinen var fin at svømme i. Efter at have brugt floden som løftestang for at vinde OL-værtskabet, har de haft travlt med at gøre den grumsede flod bare nogenlunde ren.

De begyndte med at poste milliarder i at rense vandet, som det i over 100 år har været forbudt at svømme i. Kun med nød og næppe kunne triatlon-disciplinen gennemføres, og der blev da også meldt om maveproblemer hos nogle få.

Senere er det også kommet frem, at grænseværdierne for E. coli-bakterier også ved borgmesterens svømmetur var overskredet. Lad os håbe, hun har det godt alligevel. 

Se en video om det og læs artiklen hos Le Monde, som dine franskelever måske også kan få noget ud af!

 
 
SĂĄ er der kun tilbage at sige tak for denne gang.

Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du har ris, ros eller tips til næste nyhedsbrev. Du kan bare svare tilbage på denne mail, så ender din henvendelse på rette sted.
 
Vi ses i din inbox igen til september.
 
👋 Emilie Palm Olesen
emo@folkeskolen.dk / 31 46 00 80
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
 
Har du har fĂĄet nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her.
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


GoTutor søger erfarne undervisere til lektiehjælp, SPS og andre spændende opgaver
- Udløber: 05/10/2024
GoTutor søger SPS-støttegivere
- Udløber: 05/10/2024
GENOPSLAG - Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune søger læsekonsulent pr. 1. november 2024
Ringkøbing - Udløber: 22/09/2024
Ny konsulent for rummelige læringsmiljøer pr. 1. november 2024
Ringkøbing - Udløber: 12/09/2024
Er du vores nye skole- og helhedsleder i Ådum Børneunivers?
Tarm - Udløber: 09/10/2024

Se flere job på lærerjob.dk