Foto: Getty
 

"Jeg må starte med at lære dem abegrebet"

 
Fire ud af ti store elever i skolen føler sig ikke i stand til at skrælle en gulerod. Det viser en ny undersøgelse fra Arla Fonden.
 
Da jeg fik resultaterne, var min første tanke: Det er jeg nødt til at tale med en erfaren madkundskabslærer om. For er det også, hvad I oplever? Hvordan hulan skal I så nå at få dem op på det høje niveau, målene kræver? Og hvordan er det gået så galt?
 
I kan måske gætte, hvem både den erfarne lærer og undersøgelsen peger på som årsag? Så jeg har også spurgt læreren, hvordan hun prøver at løse det.
 
Det kan du høre mere om i dette nyhedsbrev, som også bryder på:
 
  • Tre nye anbefalinger til din undervisning.
  • Kan du bruge 3.000 kroner til en grundlovsdagsfest?
  • Spiser de hunde på Haiti?
 
Hjertelig velkommen til septembers nyhedsbrev om madkundskab!  
 

Foto: Privat
 

Hvordan når eleverne frem til deres madvalg?

 
Før vi går til undersøgelsen af elevernes forhold til mad, vil jeg gøre jer opmærksom på to bachelorprojekter, som er indstillet til årets lærerprofessionspris. Alle tre studerende har set på elevernes madvalg og maddannelse.
 
Astrid Hedvig Borup Petersen har med rod i forskningen set på, hvordan elevernes dannnelse i skolen drejer sig rundt om det allervigtigste - nemlig mad.
 
Og Casper Thaarup og Line Ramsing Nielsen (på fotoet) fortæller, hvordan de har brugt deres madkundskabsfaglighed til at hjælpe kollegerne til at gøre frokostpausen til et vigtigt rum for elevernes trivsel, fællesskab og dannelse
 
 

Månedens tal

Så mange grisegrynt har forskere fra Københavns Universitet analyseret for at kunne fortælle, hvad grise siger (DR-dokumentar).
 

Foto: Tobias Nicolai. Illustration: Sidsel Sørensen
 

Den faglige rådgiver anbefaler til din undervisning

 
Vi er så heldige, at de faglige rådgivere på folkeskolen.dk giver anbefalinger fra deres egen skolehverden til magasinet. Denne gang er det madkundskabslærer Christian Bunk Svane, som du kender, hvis du har fulgt med her i nyhedsbrevet. 
 
Han anbefaler en moppedreng af en grundbog, en fagdag og skolehave. Du kan læse detaljerne om alle tre ting her. Personligt blev jeg særligt inspireret af hans skolehave: 
 
"Hvis eleverne ikke har noget at lave i madkundskab, sender jeg dem ud med en kande vand. Så kan de også lige smage. Jeg har russisk estragon, purløg, persille, rosmarin, timian, skovsyre, citronmelisse. Og så selvfølgelig mynte, som er populær til lærerfesterne, og derfor hjælper kollegerne også gerne med til at passe haven, hvis jeg ikke er på skolen".
 
 

Har du set den nye 'Når klokken ringer'?

 
 
Så er det slut med at diskutere, om eleverne må bruge stavblender. Find retningslinjerne for madkundskab her
 
 

Foto: Getty Images
 

Tre ud af ti store elever kan ikke skrælle en gulerod

 
Så kommer vi til elevernes madkompetencer, som ikke er imponerende, hvis man skal tro den nye rapport fra Arla Fonden 'Børn, Unge og Mad'. De har spurgt 800 12-15-årige om deres forhold til mad og madlavning, og det står endnu værre til, end det gjorde for fire år siden.
 
Jeg har vendt undersøgelsen med Karina Schaaning Wiedenhofen, som har undervist i madkundskab i 25 år. "Jeg må begynde på et meget lavere niveau i køkkenet i dag", fortæller hun. Fx må hun starte med at lære dem abegrebet, for de fleste er ikke engang vant til at skrælle gulerødder hjemme.
 
Også Arla Fondens direktør peger på forældrene, for undersøgelsen viser også, at det nu kun er halvdelen af eleverne, der er med til at lave mad hjemme i løbet af ugen.
 
 
"Prøv nu at lade jeres børn gøre tingene selv. Børnene lærer jo ingenting, hvis vi hele tiden gør alting for dem".     
 

Vil du læse hele rapporten?

 
 
 

Det har vi også til dig:

 
 Skal du have det hele med? Her er vores emneside om madkundskab.
 
 

Og så til sidst ...

 
Foto: AI-genereret foto delt på Trumps X-konto
 
Jeg har med stor fornøjelse spist knasende sprøde græshopper med citron og chili i Mexico. Mindre lækkert var det grillede marsvin, jeg fik serveret i Peru.
 
Der er ingen tvivl om, at den mad, vi vælger at spise - eller absolut ikke spise - er en af vores vigtige kultur- og identitetsmarkører.
 
Seneste eksempel, som har udløst en sand storm af memes, kom i den amerikanske præsidentkandidatdebat i sidste uge, hvor Donald Trump skulle vise, hvor forfærdeligt det er, at der kommer immigranter til USA. Han sagde:
 
"In Springfield, they’re eating the dogs. The people that came in, they’re eating the cats. They’re eating... they’re eating the pets of the people that live there”.
 
Det er sandt, at de spiser hunde i Kina, men ikke i Haiti, hvor de mange immigranter i Springfield kommer fra. Og de lokale myndighederne oplyser, at der ingen kæledyr er blevet fortæret. En enkelt (i øvrigt ærkeamerikansk) kvinde har dræbt og spist en kat i en helt anden stat.
 
Men som bekendt kan en fjer jo hurtigt blive til ti høns - og måske endda til en spist kat. Velbekomme.  
 
 
Tilbage er blot at sige tak for denne gang! Og husk: Hvis du har ris eller ros eller ideer til nyhedsbrevet, så tøv ikke med at skrive tilbage - du kan bare trykke reply på denne mail.
 
👋 Pernille Aisinger
Journalist på folkeskolen.dk/madkundskab
pai@folkeskolen.dk / 21 42 68 11
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
 
Har du har fået nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her.
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


GoTutor søger lærerstuderende i hele Danmark
- Udløber: 26/09/2024
GoTutor søger erfarne undervisere i hele Danmark
- Udløber: 27/09/2024
Tysklærer til Grønnevang Skole
Hillerød - Udløber: 21/10/2024
Esrum Kost- og Friskole søger lærere og pædagoger til skoledelen, herunder en lærer med læsevejlederfunktion
Græsted - Udløber: 31/10/2024
Børnehaveklasseleder til Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro
København - Udløber: 28/09/2024

Se flere job på lærerjob.dk