Der skal laves helt nye fagplaner til alle skolens fag, og i sidste uge blev arbejdet skudt i gang med et kick off-møde for de lærere og andre fagfolk, som skal skrive planerne. For madkundskab skal fagplanen skrives af to lektorer fra læreruddannelsen og to madkundskabslærere fra folkeskolen.
”Når man ser på de nuværende planer, så er de overvældende og urealistiske. Jeg vil gerne derhen, hvor det er noget, man aktivt kan bruge, når man skal planlægge og forberede sin undervisning", sagde den ene af de to lærere, Nina Balling Hoffgaard, da jeg interviewede hende om hendes forventninger.
Hun og Mia Friberg Severin Andersen har gjort sig mange tanker, før de ansøgte om at komme med i arbejdet. De mener, at det er vigtigt, at der netop også er lærere med, som står i madkundskabslokalet til dagligt.
Du kan høre mere om dem og de nye planer i dette nyhedsbrev, som også bryder på:
- Gode råd til at få eleverne til faktisk at spise i spisepausen.
- Det særlige ved fagtekster i madkundskab.
- Bog om mad vinder Nobelprisen i litteratur.
Hjertelig velkommen til oktobers nyhedsbrev om madkundskab!
|