Foto: Getty Images
 

Censorer har svært ved at tjekke studerendes brug af AI

 
Kan du finde på at bruge AI-genererede kilder i dine opgaver? 
 
I dag er der faktisk ingen krav om, at lærerstuderende oplyser, hvem deres kilder er. Derfor har censorerne ikke mulighed for at kontrollere, om de er virkelige personer eller AI-genererede.
 
Der er heller ingen fælles regler om, hvordan kunstig intelligens må bruges på læreruddannelsen. Det er op til den enkelte uddannelsesinstitution, hvordan de vil håndtere udfordringerne i eksamenssammenhæng. 
 
Det kan du læse mere om i det her nyhedsbrev, hvor du også får: 
 
  • Nye forpersoner valgt på LL's årsmøde i weekenden.
  • Det blev sagt af og om lærerstuderende på DLF's kongres.
  • Kan læreruddannelsen være mere som et højskoleophold?
 
God fornøjelse!

Foto: Lærerstuderendes Landskreds
 

Anthon er ny forperson for de lærerstuderende

 
På weekendens årsmøde i Lærerstuderendes Landskreds blev der valgt nye forpersoner.

25-årige Anthon Berentzen fra Læreruddannelsen i København blev valgt som ny forperson, og Karoline Dolmer fra Læreruddannelsen i Aarhus bliver de lærerstuderendes næste næstforperson. Tillykke med valget fra folkeskolen.dk/lærerstuderende !

Den nye ledelse starter den 15. januar og vil starte med at styrke og etablere lokale faglige fællesskaber på campusser landet over, fortæller den kommende forperson.

 

Foto: GettyImages/TeroVasalainen
 

Snyder du med AI til eksamen?

 
Er det snyd eller ej at bruge AI til eksamen på læreruddannelsen? 
 
Det spørgsmål er der ifølge forperson for censorformandskabet for læreruddannelserne Benedikte Vilslev Petersen ikke et klart svar på - men det kunne hun virkelig godt tænke sig, at der kom. 
 
"Der er brug for klarere regler for brugen af AI. Aktuelt er der ikke fælles retningslinjer for alle professionshøjskoler, så det er op til hver enkelt uddannelsesinstitution at håndtere AI-udfordringerne i eksamenssammenhæng. Nogle ser det pt som eksamenssnyd, men de igangværende eksamensbeskrivelser vil søge at undgå, at AI bliver betragtet som snyd", siger hun i denne artikel.
 

Foto: Gorodenkoff
 

Kunstig intelligens driller censorerne til ny engelsk-eksamen

 
Censorerne har efterspurgt en særskilt skriftlig eksamen i engelsk, og det har de fået med den nye læreruddannelse, hvor den nye eksamen giver mulighed for at skelne mellem de studerendes mundtlige og skriftlige kompetencer. 
 
Men censorerne har mødt en uventet udfordring. Nemlig kunstig intelligens, som gør det svært at vide, om der er blevet snydt med den skriftlige aflevering ved hjælp af fx ChatGPT.
 
Derfor mener censorforpersonen i faget engelsk, at den skriftlige eksamen fremover bør være en prøve på læreruddannelsen uden brug af hjælpemidler. Det kan du læse mere om her
 
 

Månedens citat

- Næstformand for Aarhus Lærerforening Søren Hansen om vigtigheden af at forventningsafstemme, når lærerstuderende kommer i praktik (folkeskolen.dk).
 
 

Foto: Villads Kirk Thomsen
 

10 ting, der blev sagt om lærerstuderende på DLF’s kongres

 
Læreruddannelsen fyldte en del på årets kongres i Danmarks Lærerforening, som blev afholdt i sidste uge.

11 delegerede fra Lærerstuderendes Landskreds deltog. Mange var på talerstolen for at tale de lærerstuderendes sag. Hovedemnerne på kongressen var lønstrategi og lærerprofession - og til det sidste emne var der mange ord om og af lærerstuderende.  

Jeg har samlet 10 af de vigtige udsagn, som blev sagt om og af lærerstuderende her
 

Foto: Jesper Knudsen
 

Debat: Kære professions­højskoler, det er på tide, I lever op til sidste del af jeres navn

 
Forestil dig en virkelighed, hvor lærerstuderende kan bo sammen i tætte fællesskaber, dele idéer, skabe stærke relationer – lidt ligesom på en højskole.
 
Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen drømmer om, at lærerstuderende på store campuser i fremtiden kan få mulighed for at tage et semester eller to på en læreruddannelse et andet sted i landet - næsten ligesom et højskoleophold. 
 
 
 

Det har vi også til dig:

 
 
Vil du have det hele med? Her er vores emneside om lærerstuderende.
 
 
Foto: Privat
 

Praktikantlærer smitter studerende med lærerbegejstring

 
Maria Reinert-Petersen er praktiklærer på Færøerne og elsker at være lærer - og så vil hun så gerne have, at studerende får alle de gode beretninger om lærerlivet. 
 
Derfor skrev hun en mail til mig og spurgte, om jeg ikke vil hjælpe hende med at gøre opmærksom på, at praktiklærere skal huske at fortælle om, hvor fantastisk det er at være lærer. 
 
"Jeg føler mig privilegeret og heldig over at være skolelærer, og jeg er bange for, at mange springer fra uddannelsen, fordi den får al for meget negativ omtale”, sagde hun til mig, da jeg ringede og spurgte, hvorfor det var vigtigt for hende at fortælle om de gode ting ved lærerlivet. 
 
Selv tog hun en læreruddannelsen i Danmark sideløbende med, at hun arbejdede som lærer på Færøerne. 
 
 
 
Det var alt for denne gang. Jeg hører altid gerne ris og ros eller emner, du mener, jeg bør tage op.
 
👋 Maria Becher Trier
mbt@folkeskolen.dk / 30 28 11 75
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine medstuderende også kan følge med.
 
Har du har fået nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her. 
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


Har du lyst til at være lærer på en lille skole?
Hundslund, Danmark - Udløber: 20/11/2024
Specialskole i Greve søger to lærere
Greve - Udløber: 22/11/2024
Afdelingsleder med mulighed for viceskolelederfunktion til Lyngby private Skole
Kongens Lyngby - Udløber: 20/11/2024
Pædagog eller lærer til specialtilbuddet Satellitten på Antvorskov Skole og SFO
Slagelse - Udløber: 21/11/2024
Skoleleder til Thy Privatskole
Thisted - Udløber: 01/12/2024

Se flere job på lærerjob.dk