Vi skal se på hele Danmarks husholdningsregnskab - Finansloven - lige om lidt. Men der er også det regnskab, du står med for at få din undervisnigen til at spille, og her er der ikke noget at hente på Finansloven.

 

Til gengæld viser undersøgelser, at antallet af kroner, I har pr. elev, svinger fra 5 til 20 - så måske kan man tale sig til lidt mere hos skolelederen. Faglig rådgiver Christian Bunk Svane fortæller her, hvordan han griber forhandlingerne an.

 

"Med et ordentligt budget kan du vise din side af bordet klart og tydeligt, og så må lederen vurdere, hvor der eventuelt skal spinkes og spares, og I kan eventuelt have en diskussion herom, hvis det er tilfældet".

 

 

Så kommer vi til Finansloven, hvor der er sat 104 millioner af i 2025 og efterfølgende 250 millioner årligt i 2026-2028 til forsøg med skolemad. 

 

"Jeg er kæmpestro tilhænger af skolemad. Det er både af af hensyn til indlæring og trivsel, men også af hensyn til lighed i sundhed", siger undervisningsministeren, som påpeger, at der ikke er meget viden om skolemad i Danmark.

 

Jeg har talt med professor Bent Egberg Mikkelsen, og han siger, at det er der faktisk. Der kører skolemadsordninger i København, Guldborgsund, på Læsø og mange andre steder. Han har faktisk for nyligt lavet en kortlægning af ordningerne. 

 

"Der er masser af forskning, der viser, at det virker ernæringsmæssigt, så det behøver vi ikke undersøge - men vi har brug for mere viden om det store potentiale, der ligger i forhold til trivslen, læringen og samarbejdet med lokalmiljøet", siger han.

 

Og netop derfor understreger han, at det bør være skolemadsforsøg, hvor maden bliver lavet i samarbejde med elever og lærere.

Vi har også talt med en lærer på en af de skoler, hvor eleverne i flere år har kunnet købe mad. Og hvor de vel at mærke er med til at lave og servere maden for de elever og lærere, der er med i ordningen. 

 

"Det fungerer virkelig godt. For med den ordning er vi sikre på, at børnene får et sundt måltid til frokost. Og hvis man er sulten, lærer man ikke noget”, siger lærer Jørn Husum.

 

Han fortæller også, hvordan de håndterer madspild ved at sætte rester frem, så man kan tage mad med hjem.

 

Vi skal også nå forbi et andet sted, hvor der kommer resurser til maden i skolen.

 

Tidligere rektor for læreruddannelsen Stefan Hermann står nu i spidsen for en af de største fonde på skoleområdet - Life Fonden. Han vil bruge fondens muskler til at sætte skub i den grønne omstilling gennem skolens fag, og han peger særligt på madkundskab, fordi det er et møde mellem humaniora, samfundsfag og naturfagene. 

 

Fonden forventer at udvikle fem undervsiningsforløb i løbet af de næste tre år. Det første vil være til madkundskab, og det vil være klar til brug fra næste skoleår.

 

Forløbet bliver undersøgelsesbaseret med afsæt i virkelighedsnære problemstillinger, og det bliver udviklet med afsæt i fags faget didaktik og metoder, fortæller han. Læs mere her.