|
 Foto: Getty/Milko
|
Forskere vil se på elevers forhold til kunst
|
Jeg spidsede ører, da jeg i sidste uge hørte en forsker nævne 'æstetisk literacy' midt i et oplæg om noget helt andet.
Æstetiske læreprocesser, ja. Og literacy i forbindelse med læsning, ja. Men det forskningsprojekt, hun talte om, handlede tydeligvis om kunst og kultur.
Forskeren var Gro Hellesdatter Jacobsen, og jeg skyndte mig at få et interview med hende om projektet, som går på tværs af seks lande og vil resultere i undervisningsmaterialer, workshops og en helt ny håndbog til lærere om elevers forhold til kunst.
Udgangspunktet er, at alle børn kommer med en kulturel literacy - et forhold til de syv kunstarter - og forskernes ærinde er at lytte til den og gøre alle lærere, ikke kun billedkunstlærerne, opmærksomme på den.
Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev, som også byder på:
- Billedkunstlærere har overleveret over 5000 underskrifter.
- Sådan kan du arbejde med VR, kunsthistorie og ekskursioner.
- Ideer til juleaktiviteter i december.
Velkommen til dit novembernyhedsbrev om billedkunst!
|
|
|
|
|
|
|
 Foto: Danmarks Billedkunstlærere |
| |
|
Vi begynder på Christiansborg, hvor skolens parter har taget næste skridt i forhold til de 2,6 milliarder kroner, der er sat af til nye faglokaler - fx til billedkunst - i 2025, 2026 og 2027.
Der kan både være tale om større eller mindre renoveringer og indretningsprocesser såvel som nybyggeri. Da pengene blev meldt ud, skrev jeg en analyse af, hvad man reelt kan få for de 2,6 millioner, som du kan læse eller genlæse her.
Jeg talte i går med to billedkunstlærere, som skal have nyt, stort faglokale til sommer. Det kommer jeg til at skrive mere om. Hvis du også er i gang med den proces og har lyst til at fortælle om det, så skriv endelig til mig. |
|
|
|
|
|
|
|
|
 Foto: Protestunderskrifter |
| |
|
Vi skal også forbi ændringerne fra folkeskoleforliget i foråret, som man regner med vil blive vedtaget i december.
Billedkunstlærerne har i skrivende stund samlet 5.393 underskrifter mod afskaffelsen af billedkunst i 1. klasse, som de i sidste uge afleverede som en QR-kode til christiansborgpolitikerne. En af protesterne fra billedkunstunderviser på læreruddannelsen Kirsten Bak Andersen lød:
"Det giver ingen mening at lave dette hul i elevernes progression og praksisfaglighed, at stoppe den udvikling. Kun at ville fylde de små hoveder med tal og bogstaver, det er en politisk ommer!".
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 Foto: Getty/Milko og SDU |
| |
|
Så er vi nået til det nye store projekt Expect_Art, som er i fuld gang i seks europæiske lande. Gro Hellesdatter Jacobsen er med til at lede den danske del. Hun forestiller sig, at det æstetiske og kreative er gledet mere ud i takt med, at skolen har fået så stort et læringsfokus.
"Vi er meget eksplorative, så vi går ind og ser på den undervisning, som skolerne selv finder relevant, uanset om det foregår i billedkunst eller i andre fag", fortalte hun mig og tilføjede:
"Børnene gør jo en masse ting uden for skolens og de voksnes rækkevidde, når de tegner i matematikbøgerne, ser musikvideoer og lærer hinanden danse”.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 AI-genereret Sarah Urgaard |
| |
|
Faglig rådgiver Sarah Urgaard har samlet et helt kinderæg af lækker inspiration til jer denne måned. Hun har nået at skrive tre indlæg om tre superrelevante emner. Og som altid er de logisk bygget op, så du nemt kan komme i gang.
👉 Det første handler om kunsthistorie. Hvorfor er det vigtigt, og hvordan kan du gribe emnet an i din praksis i indskoling, mellemtrin eller udskoling. Hun har endda skrevet en huskeliste med 12 ideer til download på, hvordan du gøre kunsthistorien spændende og interessant.
👉 Det tredje er en opfordring til til at tage på udflugter med kunsten i fokus. Hun giver dig argumenterne til din skoleleder og tips til, hvordan du får planlagt og gennemført dem med succes.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 Foto: Getty
|
Nogle hader den, andre elsker den: Jeg taler naturligvis om julen.
Måske er du et af den slags mennesker, som allerede har købt din julegaver og for længst har planlagt juleaktiviteter til billedkunst, så ingen kommer i tanke om, at det bare skal være klippe-klistretid med dit lækre papir.
Hvis du er mindre tjekket - som undertegnede - får du her en lille julepakke med inspiration til større og mindre aktiviteter til timerne:
|
|
|
|
|
|
|
Med det vil jeg sige tak for denne gang. Hvis du har ris eller ros, så skriv gerne direkte til mig tilbage på denne mail.
Ellers ses vi igen i din inbox i december.
👋 Pernille Aisinger
Journalist på folkeskolen.dk/billedkunst
pai@folkeskolen.dk / 21 42 68 11
|
|
|
|
|
|
|
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine kolleger også kan følge med.
|
|
|
|
|
|
|