Skolemad fyldte i sidste måneds nyhedsbrev, men vi skal lige forbi det kort denne gang også. Som du måske husker, er der afsat 854 millioner til forsøg med skolemad på næste års Finanslov. Det affødte en række reaktioner, som du får et udpluk af:

 

Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforeningen undrer sig såre over prioriteringen. ”Det er nogle helt andre problemer, lærerne slås med til hverdag. At indføre skolemad er skudt fuldkommen ved siden af, når man ser på virkeligheden ude på skolerne lige nu”, siger DLF-formand Gordon Ørskov. Og flere lærere giver ham ret i debatindlæg. 

 

Den melding undrer til gengæld docent i madkundskab på læreruddannelsen Karen Wistoft, som i sin forskning har set stort potentiale i skolemad. Hun peger i Skolemonitor på fire forudsætninger for, at skolemaden giver mening:

Endelig mener Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance ikke, at staten skal stå for skolemaden. Derfor har hun stillet ikke mindre end 15 spørgsmål til undervisningsministeren om skolemadsforsøgene. Jeg skal nok holde øje med svarene og fortælle jer om dem i det nye år.   

 

Jeg ved, at en del af jer har jeres elever til valgfagsprøve i madkundskab i disse dage. Derfor har jeg samlet en række artikler med hjælpende hænder og erfaringer fra kollegerne: 

 

 

Er du en af de lærere, som står med et gammelt, nedslidt lokale uden ordentlig ventilation? Så kender du sikkert den følelse, Helle Johnsen havde, hver gang hun havde haft madkundskab.

 

Når alt er gammelt, er det umuligt at holde det rigtigt rent. Man ved aldrig, om tingene virker. Og når man er færdig, kan man lugte maden i sit hår og tøj, indtil man kan komme hjem i bad. 

 

Sådan var hverdagen på Mølleskolen på Falster, men sådan er det ikke mere. Det har taget fire år, fra kommunen sagde ja til at bevilge de 2,3 millioner, det ville koste at rive madkundskabslokalet ned og bygge et helt nyt lokale op i det gamle sløjdlokale. Men nu står det klar. 

 

Og i går kunne Helle pakke helt nye æbleskivepander ud, så eleverne kunne komme i gang med julebagningen. 

 

"Det er altså noget helt særligt, og eleverne passer også bedre på tingene, når de kan se, at de er nye", fortæller en glad Helle Johnsen. 

 

I artiklen kan du se billeder og plantegninger af det nye køkken og høre, hvorfor Helle er superglad for, at hun fik sagt nej til arkitekternes smarte løsning med alle ovne samlet på endevæggen. Og hvorfor hun måske hellere ville have haft en anden gulvbelægning.  

 

 

"Hold da magle, hvor er der nogle fødevarer, hvor priserne er gået helt bananas!", lyder det fra faglig rådgiver i madkundskab Christian Bunk Svane i denne måneds indlæg, hvor han fortsatte diskussionen om, hvordan man tackler madskabsbudgettet. 

 

Han forklarer i indlægget, hvorfor prisen på kakao, olivenolie, appelsinjuice, vanilje, smør og meget andet, der ellers ville være dejligt at bruge på denne tid af året, er steget voldsomt. 

 

Christians forklaringer om krig, høst og transport kan du bruge i undervisningen, til budgetsnakken med skolelederen eller til madsnakken med kollegerne over julefrokosten. 

 

🎄 Og hvis du her på falderebet mangler inspiration til sidste undervisningsgang inden jul, så kan du se hans opskrifter og forløb med æbleskiver her.