Foto: Getty Images/Alekandargeorgiv
 

Du er få klik væk fra inspiration til din store opgave

 
Er du lige så stille ved at komme i gang med dit bachelorprojekt? Har du allerede valgt fag?
 
Har du en skarp idé? Eller er du stadig usikker på i hvilken retning, du skal bevæge dig? 
 
Uanset hvad skal du læse videre. Jeg har samlet råd, anmeldelser og gode eksempler på projekter inden for alle fag.
 
Du får alle de gyldne tips til din bacheloropgaveskrivning i dette nyhedsbrev, hvor du også kan læse om:
 
  • Afskedsinterview med de lærerstuderendes afgående formand.
  • Kampen for læreruddannelser i hele Danmark.
  • Robin var hjemløs, før hun blev lærerstuderende.
 
God fornøjelse!

Foto: Getty/Dragon Zigic
 

Her finder du hjælp til dit bachelorprojekt

 
Lad os kaste os direkte ud i det.
 
Folkeskolen.dk har i mange år løbende givet spalteplads til både undervisere og lærerstuderendes gode råd til, hvordan man bedst kommer gennem bacheloropgaveskrivningen.
 
 
Sammen med de gode råd finder du også anmeldelser af materialer om bachelorprojektet og ikke mindst prisnominerede opgaver inden for alle skolens fag.
 
Du er kort sagt få klik væk fra lige præcis den inspiration, du har brug for.
 
 
 

Månedens citat

- Afgående forperson i Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen skal tilbage til en læreruddannelse, hun selv har været med til at bestemme, hvordan ser ud.
 
 

Foto: Jesper Knudsen
 

Lærerstuderende: Man skal kunne blive lærer i alle dele af Danmark

 
Den afgående forperson for de lærerstuderende, Anneline Larsen, kan især se tilbage på en vellykket kamp for at bevare læreruddannelsen i Skive som definerende for sin tid i spidsen for Lærerstuderendes Landskreds.
 
Og i sit sidste debatindlæg i spidsen for foreningen er det da også vigtigheden af at kunne læse til folkeskolelærer i hele landet, der er temaet.
 
I Haderslev har lærerstuderende nemlig fået at vide, at de fremover skal modtage en stor del af deres undervisning online. Det fysiske udbud af undervisning i Nørre Nissum bliver flyttet til Holstebro. 
 
Men den går ikke, hvis læreruddannelsens rekrutteringsudfordringer og skolernes lærermangel skal løses, mener Anneline Larsen.
 
 
 

Månedens anmeldelse

 
Det handler både om anerkendelse af den enkelte (minoritets-)elev og om alle elevers dannelse, når der læses multikulturel litteratur i danskfaget.
 
Det skriver Folkeskolens anmelder Lotte Svane Strange Petersen i sin anmeldelse af bogen 'Multikulturel litteratur'.
 
 

Foto: Privatfoto
 

Erling er vild med klippe-klistre-dag

 
Endelig skal vi forbi intet mindre end folkeskolens allermest udbredte juletradition: Klippe-klistre-dagen.
 
Selv om den indgår i med afstand flest skolers måde at markere december på, er den nemlig ikke lige populær blandt alle.
 
For de fummelfingrede og ustrukturerede lærere er der større risiko for skuffede bedsteforældre, kolde æbleskiver og dræberøjne fra den klippe-klistre-dags-ansvarlige kollega end for at hygge sig på dagen, mener tidligere lærer og nuværende lektor i pædagogik Jesper Koerstz Jensen.
 
Men selv om kilippe-klistre-dag bestemt byder på sine udfordringer, er den også en gylden mulighed for at styrke klassefællesskabet og skole-hjem-samarbejdet, lyder det i et modsvar fra lærerstuderende på Professionshøjskolen Absalon Erling Ojeda.
 
"Så ja, klippe-klistre-dagen er faktisk besværet værd. Den må vi ikke opgive, fordi vi er utjekkede og stressede", skriver han i sit debatindlæg.
 
📣 Vil du give lærerstuderende en stemme i debatten? Læs mere om Folkeskolens debatunivers her.
 
 

Det har vi også til dig:

 
 
  • Vil du arbejde med uddannelsespolitik og organisationer? Så tjek dette barselsvikariat hos Lærerstuderendes Landskreds ud. 
 
Vil du have det hele med? Her er vores emneside om lærerstuderende.
 
 
Foto: Katrine Noer
 

Fra hjemløs til lærerstuderende

 
På falderebet her i årets første nyhedsbrev, synes jeg, du skal læse den fantastiske historie om Robin Jæger.
 
Som helt ung blev hun hjemløs og levede af at sælge Hus Forbi-aviser, mens hun kæmpede sig igennem HF uden den støtte hjemmefra, som andre har.
 
I dag er hun 26 år og læser til lærer på Via UC i Aarhus. Hun håber at blive en skole­lærer, som børn fra udsatte familier kan spejle sig i.
 
 
Det var alt for denne gang. Jeg hører altid gerne ris og ros eller emner, du mener, jeg bør tage op.
 
Du kan svare direkte på denne mail, så ender din henvendelse automatisk på rette sted.
 
Vi ses i din inbox igen i næste måned.
 
👋 Maria Becher Trier
mbt@folkeskolen.dk / 30 28 11 75
 
Læste du noget spændende? Send meget gerne nyhedsbrevet videre, så dine medstuderende også kan følge med.
 
Har du har fået nyhedsbrevet tilsendt? TILMELD dig selv her. 
 

Nyeste job fra Lærerjob.dk


Naturfagslærer til udskolingen på Nymarkskolen
Slagelse - Udløber: 26/01/2025
Solvangskolen i Farum søger pr. 1. marts 2025, den helt rigtige matematiklærer til vores skønne 2. årgang
Farum - Udløber: 24/01/2025
Ambitiøs matematiklærer søges
Vanløse - Udløber: 26/01/2025
Ph.d.-projekter i uddannelsesforskning
Aarhus C - Udløber: 14/05/2025
Stjerne-klasselærer med linjefag i matematik til 2. årgang (genopslag)
Farum - Udløber: 26/01/2025

Se flere job på lærerjob.dk