Vi skal også denne gang en tur forbi skolemaden, for den fylder i debatten i øjeblikket. Selv om politikerne har afsat 854 millioner til skolemadsforsøg, så er der ikke en forkromet plan klar endnu. 

 

Men vi har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, søgt aktindsigt i materialet, der blev inddraget i forbindelse med finanslovsforhandlinger, og læst Mattias Tesfayes skriftlige svar til undervisningsordfører Helena Artmann Andresen. Du kan læse, hvad vi ved indtil videre lige her.

 

Planerne om skolemad har fået en blandet modtagelse. Lærernes formand Gordon Ørskov mener, at mange andre steder i skolen har mere brug for en økonomisk indsprøjtning.

 

Men professor og skolemadsforsker Bent Egberg Mikkelsen understreger, at skolemad er en god investering i både elevernes ernæring, læring og trivsel:

”Ikke alle skolebørn spiser usundt, men nogle gør, og nogle spiser slet ingenting. Der er stor spredning, fordi det groft sagt er overladt til det frie marked, hvad børnene får at spise".

Han ser store fordele i at lade det offentlige tage opgaven fra forældrene.

"Så er man sikker på, at de får noget grønt at spise, måske fisk en gang om ugen, ligesom der muligvis er en kødløs dag”, siger Bent Egberg Mikkelsen.

 

Så er vi kommet til diskussionen om stavblendere. Sidste sommer blev branchevejledningen 'Når klokken ringer' opdateret, og her blev reglerne om blendere præciseret. Men måske ikke tydeligt nok.

 

I lørdags skrev en lærer i facebookgruppen Undervisere i valghold madkundskab: "Jeg er ved at blive bims over reglerne omkring stavblendere". Det affødte hurtigt en masse kommentarer, for læreren var ikke alene. 

 

Majbritt Pless, som er lektor i madkundskab og netop har skrevet 'Grundbog til Madkundskab', præciserer derfor reglerne:

 

"Eleverne må ikke bruge stavblendere eller andre blendere, hvor knivene ikke er afskærmet. Heller ikke på valgholdene".

 

Her fortæller hun både, hvorfor netop stavblendere er forbudt, når eleverne gerne må arbejde med skarpe knive og kogende sukker, og også hvad hun anbefaler, at man gør i stedet, når man laver supper og mayonnaise. 

 

Vi skal selvfølgelig også forbi faglig rådgiver Christian Svane. Han spørger nemlig denne gang, om man slet ikke må hygge i timerne mere. Anledningen var, at han havde set lærere spørge til, om det er fagligt nok for eksempel at lave risengrød. 

 

Han peger på, at der jo er masser af hygge i andre fag, så hvorfor ikke i madkundskab? Og hans bud er pizza - for tilberedning af den blandt eleverne populære ret giver faktisk mulighed for både hygge, kreativitet og fagligt indhold.

 

Christian har stykket et forløb sammen om pizzaer, og du kan finde det via hans blogindlæg, som du kan læse lige her.